Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 163 en Virksomhed fra Genstandens, men ogsaa fra den seendes Side, at Luftaftrykket bliver til, og forklarer dette ved Sætningen : thi fra alt finder dei* en Udstrøm- ning Sted. Ogsaa fra Øjet udgaar der altsaa Straaler — det hører jo ogsaa til de belyste Genstande —• men det er ikke mere nogen indre Ild, der udstraaler; overensstemmende med, hvad han saa, mente Demo- krit, at Øjet bestod af Vædske. I’or nu at forstaa Be- tydningen af Emphasis, Billedet paa Pupilen, og hvil- ken Rolle Øjets Straaler spiller, maa man antage, at disse Straaler gaar særligt stærkt ud fra Pupilen, og idet de divergere, kommer til at danne et kegleformet Knippe. Et Sted, kortere eller længere ude, mødes denne Lyskegle af Luftaftrykket; dette er endnu ret løst og porøst, og idet det nu fortsætter sin Gang mod Øjet, virker Lyskeglen, som om Billedet blev puttet ind i en Tragt, jo længere det kommer ind, des mere sammen- trængt, des mindre bliver det, indtil det naar Pupilen og passerer den, i den Størrelse Emphasis har. Det hele foregaar naturligvis med Lynets Fort. I denne Fortolkning af Theophrasts Referat er der forudsat én Ting, som han ikke har noget om : at Lys- straalerne fra .Pupilen divergere, medens de fra alle andre Genstande udgaar parallelt; men uden en saadan Forudsætning synes det ikke muligt at forklare den hele Teori. Den Forestilling, at Lysstraalerne fra Øjet udgaar i Form af en Kegle, hvis Spids er i Øjet, og hvis Grundflade er paa den sete Genstand, finder vi hos Stoikerne og hos Euklid ; man er kommet til denne An- tagelse, fordi man, hvis Synsstraalerne udgik parallelt fra Øjet, i hvert Øjeblik kun vilde kunne se saa stort et Stykke af Genstandene, som Øjets Størrelse. Det kan naturligvis være, at vi ved at tillægge Demokrit denne Antagelse raader Bod paa en Uklarhed hos ham; men det er ikke sandsynligt. ii*