Den Ældste Atomlære

174 Ingeborg Hammer-Jensen Naturen selv, ved sin Metode : Analogislutninger fra den sanselige Erfaring og Experimenter, ved sine Hy- poteser: de to Naturlove, og ved 1 rugten af alt dette: Berigelse af Kendskab til Naturen. Hvor meget det sidste betyder, kan vi ikke mere helt kontrollere, da vi ikke har Atomistikernes egne Skrifter; en Under- søgelse af Epikureernes og Luerets Fysik vilde uden Tvivl her give en Del nye Oplysninger, men selv uden dem kan vi se, at man ved Aar 400 f. Chr. var naaet til mange rimelige Forestillinger om meget af det, vi nu sammenfatter under Navnet Kraft, om Varme og Magnetisme, om Lys og Lyd. Og det er en Tanke, der tit paatrænger sig ved Beskæftigelsen med Demokrit, hvorledes det vilde være gaaet Naturviden- skaberne, hvis han havde faaet Disciple, der forstod ham helt og arbejdede videre i hans Aand, og hvis hans Tanker havde vundet Udbredelse. Men Demokrit fik jo ingen rigtig Discipel. Sko- len i Ab dera vedblev at bestaa, og paa Alexander den Stores Tid blev en Mand fra den, Anaxarchos, be- rømt, men som Filosof. I det hele taget viser de en- kelte Navne og Data, vi har fra den, at det blev Stu- diet af Etik og anden Filosofi Vægten blev lagt paa ; og selv om man i den første Tid efter Demokrit syslede med Naturvidenskab, ser det ikke ud, som om man kom videre, end Demokrit var. Snart døde ogsaa denne Interesse ud under Indflydelse af den Skepticisme, som allerede fik Indpas med Metrodoros (der skal have været Demokrits Tilhører), og ved en ensidig Fortolk- ning nok kunde udledes af den gamle atomistiske Lære. Skepticismen bredte sig mere og mere ; selv om Skolen i Abdera vedblev at gælde for Fysikernes endnu i lang Tid,1) adskilte den sig ikke fra en almindelig *) D. V. 62 B 1.