Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Den ældste Atomlære. 175 Filosofskole: man studerede Etik, Logik, og mere og mere Retorik, cg vel mindre og mindre de gamle ato- mistiske Skrifter. Tænker vi saa paa, hvorledes Atomistikens Ud- bredelse og Indflydelse blev udenfor Skolen, ligger det nær, i vor Tid, at spørge om, hvorledes Grækerne i Almindelighed, de græske Borgere, stillede sig til den; vi ved jo, at de havde megen Sans for Filosofi, gerne hørte paa et filosofisk Foredrag og morede sig, naar filosofiske Problemer diskuteredes og travestere- des i Tragedier og Komedier. Hvad Jordbund var dér for fysiske Spørgsmaal og Teorier? Den, der bedst kan give os Besked om dette, er Isokrates (her betyder det jo intet, at han er lidt senere), udaf hvis Skrifter vi tydeligt kan læse det højtærede Publikums Smag og Interesse. Han siger et Sted :2) De fleste Mennesker mener, Naturvidenskaberne er Snak og Tidsspilde; for der er intetsomhelst ved dem, man kan have Gavn af i det private eller offentlige Liv, og saa glemmer man dem oven i Købet strax igen, naar man har lært dem, fordi de hverken har nogen Tilknytning i det daglige Liv eller betyder noget i praktiske Forhold, men ligger aldeles udenfor Livets Fornødenheder. — Isokrates anbefaler dog den, meget overfladiske, Kendskab, lian selv har til disse Ting som en gavnlig Tankegymnastik for de unge. .Da den atheniensiske Borger først sent satte sin Bettroenhed over Styr, har der sikkert hos mange ved Siden af den snusfornuftige Betragtning været en Følelse, som den Xenofon tillægger Sokra- tes:3) Man skal ikke spekulere over, hvorledes Guden holder Verdensordenen gaaende; for dels kan man ikke finde ud af det, dels synes Guderne ikke om, at man studerer det, som de ikke har villet have at man mol avTiå. 262. 8) Mem. IV, 7, 6.