Den Ældste Atomlære

176 Ingeborg Hammer-Jensen skal vide nogen Besked om. — Det er tydeligt nok, at Atomistiken havde ingen Chancer for at friste Livet ved at blive populær. Det er mellem Videnskabsmæn- dene, vi maa søge dens Spor; og der finder vi den ogsaa, baade hos Eklektikerne og indenfor Skolerne; men det er altid den samme Historie — fra Empedo- kles til Aristoteles : hvad de atomistiske Skrifter havde aabnet Øjnene for, kunde de ikke glemme, at de havde set, men de kunde heller ikke bruge det. Blandt det femte Aarhundredes mange filosofiske Eklektikere har vi truffet Empedokles blandt andet ex- cerperende Jüeukip. Diogenes fra Apollonia gjorde det samme,4) uden at faa noget for Fysiken in- teressant Udbytte ud af det. Og ligesom Platon ind- førte en modificeret Atomistik i Akademiet, var der en blandt Pythagoræerne, Ekfantus fra Syrakus, der prøvede paa at sammensmelte Pythagoræisme og Atomistik. Han vilde have de pythagoræiske Monader opfattede som Legemer, udelelige Legemer eller Ato- mer.5) Mellem dem opstillede han tre Forskelle: i Form, Størrelse og Kraft. Denne Kraft, som maa tæn- kes som Tilbøjelighed til at gaa i en bestemt Retning, er meddelt dem af en guddommelig Kraft, et Forsyn, som kaldes Forstand eller Sjæl, som har indrettet Verden.6) 4) 51 A 5. Hans Opfattelse af Urstoffet er til Dels Atoinisti- kernes, 51 B 2. 7; han antog et uendeligt xeror, 51 A 1; og bag en Bemærkning som den i 51 A 31 ligger Forestillingen om, at det tomme tiltrækker; han opfatter Sjælen som det fineste Stof, der sætter Legemet i Bevægelse, 51 A 20; hans Forklaring paa Magne- ten (51 A 33) var følg.: Alle Metaller, men især Bronce og Jærn, tiltrækker og udsender Vædske (som er i den omgivende Luft). Jær- net udsender mere end det tiltrækker, medens derimod Magnetstenen paa Grund af sin Porøsitet og JorSagtighed tiltrækker mere end den udsender. Naar Jærn og Magnet da kommer i Nærhéden af hinanden, trækker Magneten Fugtigheden fra Jærnet og dermed Jærnet selv til sig. 5) D. V. 38 A 2. 6) 38 A 1. 4.