Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
Den ældste Atomlære. 7 at Menneskenes Begreb om Guderne skriver sig fra det usædvanlige i Naturen, idet Folk i gamle Dage le- vede i Angst for saadant noget som Torden og Lyn og Kometer og Sol- og Maaneformørkelser, og troede, at Guderne foraarsagede dette. Og lige saa lidt som der var nogen Guds Haand, eller nogen Magt som Hera- klits Logos eller Anaxagoras’ Nous, der stand- sede ham i hans Betragtning af Naturen, lige saa lidt opholdtes han af Beundringen af den sindrige Meka- nisme, det var ham Forstavelsen om at gøre i det største og i det mindste, thi han saa Sammenhæng i det altsam- men, i det altsammen Natur. Selv en Aristoteles, der i Grunden stod ham uendeligt fjærnt, maatte bøje sig i Beundring for dette: „Ingen anden end Demokrit naaede i noget Spørgsmaal længere end til Overfladen. Men det er, som om han har tænkt over alt; og allerede i sin Metode er han forskellig fra de andre.“5) Hvor rigtig denne Dom er, havde Aristoteles selv en vis Forstaaelse af; han fremhæver flere andre Ste- der, at Demokrit i Modsætning til forskellige andre, fx. Akademikerne, fulgte en fysisk Metode. Hans Metode, som træder klart frem ved mange Lejlighe- der, er den empiriske; det følgende vil give adskillige Exempler paa, hvorledes han samler en lang Række Iagttagelser fra samme Omraade, søger en fælles For- klaring for dem, idet han henter Erfaringer fra andre Omraader til Hjælp, og saaledes udarbejder sine Teo- rier. Af og til fortæller den sparsomme Overlevering endda om et Experiment, hvorved Rigtigheden af Teo- rien kontrolleres. For en moderne Læser er denne Fremgangsmaade saa ganske naturlig, og han finder den maaske knap saa megen Opmærksomhed værd; men baade Beundring og Undren føler den, der er blevet ') D. V. 55. A 35.