Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 7 at Menneskenes Begreb om Guderne skriver sig fra det usædvanlige i Naturen, idet Folk i gamle Dage le- vede i Angst for saadant noget som Torden og Lyn og Kometer og Sol- og Maaneformørkelser, og troede, at Guderne foraarsagede dette. Og lige saa lidt som der var nogen Guds Haand, eller nogen Magt som Hera- klits Logos eller Anaxagoras’ Nous, der stand- sede ham i hans Betragtning af Naturen, lige saa lidt opholdtes han af Beundringen af den sindrige Meka- nisme, det var ham Forstavelsen om at gøre i det største og i det mindste, thi han saa Sammenhæng i det altsam- men, i det altsammen Natur. Selv en Aristoteles, der i Grunden stod ham uendeligt fjærnt, maatte bøje sig i Beundring for dette: „Ingen anden end Demokrit naaede i noget Spørgsmaal længere end til Overfladen. Men det er, som om han har tænkt over alt; og allerede i sin Metode er han forskellig fra de andre.“5) Hvor rigtig denne Dom er, havde Aristoteles selv en vis Forstaaelse af; han fremhæver flere andre Ste- der, at Demokrit i Modsætning til forskellige andre, fx. Akademikerne, fulgte en fysisk Metode. Hans Metode, som træder klart frem ved mange Lejlighe- der, er den empiriske; det følgende vil give adskillige Exempler paa, hvorledes han samler en lang Række Iagttagelser fra samme Omraade, søger en fælles For- klaring for dem, idet han henter Erfaringer fra andre Omraader til Hjælp, og saaledes udarbejder sine Teo- rier. Af og til fortæller den sparsomme Overlevering endda om et Experiment, hvorved Rigtigheden af Teo- rien kontrolleres. For en moderne Læser er denne Fremgangsmaade saa ganske naturlig, og han finder den maaske knap saa megen Opmærksomhed værd; men baade Beundring og Undren føler den, der er blevet ') D. V. 55. A 35.