Den Ældste Atomlære

32 Ingeborg Hammer-Jensen Dialoger. Men stiftede han dette Bekendtskab, førend han begyndte paa at skrive Dialogen, eller medens han skrev paa den? Selv om man ogsaa kunde tænke sig, saa mærkeligt som det lyder, at han vilde give to Kos- mogonier for at vise, at Sagen baade kunde ses fra en filosofisk og en fysisk Side, vilde han dog ve] ikke have sat den ene Kosrnogoni, der med sit Tillæg er meget lang, ind imellem to Underafdelinger af et større Stykke, naar der tilmed kort i Forvejen havde været et Afsnit, hvor den første Kosrnogoni endte, lige saa lidt som han vilde have indført den ved en Prolog, der an- bragtes mellem to andre nøje sammenhørende Under- afdelinger. Han indfører den jo ogsaa udtrykkeligt som noget helt nyt. Der kan ingen Tvivl være om, at da Platon skrev Begyndelsen af Timaios, kendte han end- nu ikke Atomistikerne. Saa er Spørgsmaalet, om han havde skrevet hele Timaios paa sin egen Maner og bag- efter føjede det fysiske ind. At han havde planlagt hele Dialogen, førend han fik Demokrits Lære i Hænde, fremgaar af 27 A : Timaios skal fortælle : om Verdens Skabelse og den menneskelige Natur, altsaa vel ogsaa om Organismens Indretning og Funktion. Men skrevet den hele Dialog havde Platon ikke ; han var kommet netop til p. 45 B i sin Udarbejdelse, da alle de nye befrugtende Tanker kom til ham, og viste ham hans eget System som altfor ensidigt og ufuldstændigt. Ellers vilde man kunne tage den lille og den store Digression ud og derved faa en hel Text. Ved den lille Digression kunde det endda ti] Nød gaa an at føje 45 B til 47 A og antage at 47 A var blevet omarbejdet for at danne en jævn Overgang. Men det gaar ikke at lade 48 E have sin Fortsættelse i 69E. Thi i 69 A, inde i Digressionen, foran den korte Rekapitulation af Diskussionen, der slutter Digressionen og knytter Omtalen af den anden Sjæl til, staar: Nu da vi altsaa som Haandværkere i de