Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
g—g —----
1
Den ældste Atomlære. 31
Fuglene, som har Fjer i Stedet for Haar, blev til, ved
en lille Forandring, af Mænd, som der ikke er Spor af
ondt i, men som tager sig Tingene let, og som holder
meget af at snakke om Fysik, men er taabelige nok til
at tro, at man faar de sikreste Beviser blot ved at bruge
sine Øjne.
Saa overlegen som i denne Spøg er Platon i Reglen
ikke; vi har jo hørt ham indrømme, at uden den atomi-
stiske Fysiks Hjælp er det umuligt at forstaa den Side
af Tilværelsen, der interesserer ham mest, den meta-
fysiske.46) Og det er netop Sagen, at ved Atomteoriens
Hjælp tror han at have fundet Svaret paa det Spørgs-
maal, der, saa vidt vi ved, først formes i hans Tanker,
og saa ingen Ro lader ham, men stadig dukker op i hans
senere Dialoger : Hvor kommer det onde fra, hvorfor er
den Verden, som Gud har skabt, ikke fuldkommen? I
det Øjeblik Atomteorien overbeviser ham, har han Sva-
ret: der er to Magter i Verden: Gud og Naturlovene,
Gud, som altid vil det gode, og Naturlovene, som er
ganske ligegyldige overfor det gode og det onde og der-
for lige saa tit fremmer det ene som det andet. Men
hvorledes forholder de to Magter sig til hinanden ? Det
Spørgsmaal har ikke paatrængt sig Platon, saa at han
er blevet sig det klart bevidst. Det kommer maaske af,
at han ikke helt har forstaaet Demokrits Naturlove, men
ganske inkonsekvent af og til lader G-uden supplere dem
og taler om, at Guden overtaler dem, uden at det
er muligt rigtigt at sige, hvad han mener med det. En
nærmere Undersøgelse af dette vedrører jo ikke det fore-
liggende Emne.
Ptaton har aabenbart først lært Atomteorien at
kende, da han arbejdede paa Timaios, derfor er der hel-
ler aldrig Hentydninger til Demokrit i hans tidligere
48J 69 A.