Den Ældste Atomlære

g—g —---- 1 Den ældste Atomlære. 31 Fuglene, som har Fjer i Stedet for Haar, blev til, ved en lille Forandring, af Mænd, som der ikke er Spor af ondt i, men som tager sig Tingene let, og som holder meget af at snakke om Fysik, men er taabelige nok til at tro, at man faar de sikreste Beviser blot ved at bruge sine Øjne. Saa overlegen som i denne Spøg er Platon i Reglen ikke; vi har jo hørt ham indrømme, at uden den atomi- stiske Fysiks Hjælp er det umuligt at forstaa den Side af Tilværelsen, der interesserer ham mest, den meta- fysiske.46) Og det er netop Sagen, at ved Atomteoriens Hjælp tror han at have fundet Svaret paa det Spørgs- maal, der, saa vidt vi ved, først formes i hans Tanker, og saa ingen Ro lader ham, men stadig dukker op i hans senere Dialoger : Hvor kommer det onde fra, hvorfor er den Verden, som Gud har skabt, ikke fuldkommen? I det Øjeblik Atomteorien overbeviser ham, har han Sva- ret: der er to Magter i Verden: Gud og Naturlovene, Gud, som altid vil det gode, og Naturlovene, som er ganske ligegyldige overfor det gode og det onde og der- for lige saa tit fremmer det ene som det andet. Men hvorledes forholder de to Magter sig til hinanden ? Det Spørgsmaal har ikke paatrængt sig Platon, saa at han er blevet sig det klart bevidst. Det kommer maaske af, at han ikke helt har forstaaet Demokrits Naturlove, men ganske inkonsekvent af og til lader G-uden supplere dem og taler om, at Guden overtaler dem, uden at det er muligt rigtigt at sige, hvad han mener med det. En nærmere Undersøgelse af dette vedrører jo ikke det fore- liggende Emne. Ptaton har aabenbart først lært Atomteorien at kende, da han arbejdede paa Timaios, derfor er der hel- ler aldrig Hentydninger til Demokrit i hans tidligere 48J 69 A.