Den Ældste Atomlære

30 Ingeborg Hammer-Jensen den første Fysik, der med Rette bar sit Navn, tænkte saa klart og stærkt og havde saa stor Kærlighed til Sand- heden, at han gik i Lære hos den og ydede den al Aner- kendelse. Og denne Ære forringes ikke, selv om vi i Atomistiken finder det, som løste det Spørgsmaal for Platon, der var ham det sværeste af alle. Det staar jo uforandret: at han fandt Løsningen netop der. Paa Tonen i Timaios mærker man saa tydeligt Pla- tons Følelse overfor Atomteoi’ien. Han beundrer den, fordi den saa simpelt og konsekvent forklarer alle mu- lige Fænomener, og fordi han forstaar, at den kan lære ham mere cm Naturen end alle de andres Skrifter. Den har nemlig formaaet at interessere ham for Naturen, saa at det morer ham at bygge videre paa eller rettere ind- føje de Fænomener, han træffer paa, under denne Fy- siks forskellige Kapitler ; samtidig med at han hele Ti- den tænker, at det er ikke det, det kommer an paa. „Det er slet ikke svært, naar man følger Sandsynlig- heden som Rettesnor at opstille Forklaringerne paa alle mulige Fænomener; og hvis man finder en uskyldig Glæde i at undersøge, hvilke Teorier om Vorden der er sandsynlige, naar man for at hvile sig lægger Tankerne om det evigt værende til Side, kan man paa den Maade skafle sig en sund og fornuftig Fornøjelse i sit Liv.“43) Den samme Blanding af Overlegenhed og Anerken- delse føler han overfor Demokrit. Morsomst giver det sig Udtryk til sidst i det Stykke Sjælevandringslære, han slutter sin Bog med.44) De ufornuftige Mennesker maa bøde for deres Synder i dette Liv som Dyr i det næste. Øverst, blandt Dyrene staar Fuglene, og hvad der siges om dem, har Adresse til Atomistikerne :45) ,s) 59 C. 44) En mere alvorligt ment Metempsychose stod i 42 B f. 46) 91 D.