Den Ældste Atomlære

——o—-------- Den ældste Atomlære. 35 kens allerførste Frø. Men det varede længe, førend der kom nogen, som saa paa den Slags Naturfænomener med Forskerens Øjne; først vakte de Nysgerrighed og For- bavselse, Glæde og Beundring, først frygtede man og tilbad, eller filosoferede og fantaserede over dem, og sent kom den Iagttager, der vilde forstaa, der spurgte om Aarsagssammenhængen. Midt i Filosofien, i dens Skygge baade for det onde og det gode, spirede Fysiken frem ; strax paa dens før- ste Skud ser man, at den er skudt op mellem Filosofiens Rødder; det er Anaximanders geniale Tanke, som den Dag i Dag er den ledende ved al Betragtning af Na- turen : at føre alt tilbage til ét Grundstof. Netop ud fra Betragtningen af de ovennævnte Forvandlinger i Naturen er han vel kommet til den Hypotese, som en rigtignok langt senere Græker mener;1) ham selv og hans Grundstof ved vi saa lidt om, og usikkert er det, vi ved,2) men den Mand, der havde gaaet i Skole hos ham, Anaximenes, lærer tydeligt nok, at der er ét Grundstof : Luften, og viser lige saa tydeligt, at det er disse Forvandlinger, der er hans Udgangspunkt: bliver Luften fortyndet, ser vi Ud, bliver den tæt, faar vi Blæst og Skyer, som bliver til Vand, naar de bliver end- nu tættere : og paa samme Maade kommer af Vandet Jord og af Jorden Sten; og omvendt kan fx. Vand blive fortyndet og blive Luft igen.3) Disse Overgange gaar uophørligt for sig.4) Dette ene, uendelige og usynlige Grundstof var en god Basis at bygge videre paa, efterhaands som man op- dagede mere og mere af Naturen ; men det ser ikke ud, 1) Simplicius. D. V. 2 A 9. 2) Vi kan af nogle Stumper Efterretninger se, at Fænomenet Fordampning har beskæftiget ham. D. V. 2 A 27. 8) D. V. 3 A 5. 6. 7 o. a. St. 4) D. V. 3 Ä 5. 7. 10.