Den Ældste Atomlære

36 Ingeborg Hammer-Jensen som om Grækerne i synderlig Grad har vidst at bruge det; naar de ikke blev tvungne, foretrak de nu engang at filosofere over Tingene fremfor nøgternt at under- søge dem. Men tvungne til at tage Naturen i Forhør blev jo kun Lægerne. Selv om der var stor Forskel paa dem, og mangen en af dem blev smittet af Filosofien, der bredte sig alle Vegne som Studium og som Almen- dannelse, var der dog stadig en Stab af Mænd blandt dem, der forstod, at de maatte værne om deres Viden- skabs sunde Metode, hvori den havde sit Liv. I de h ip- pokr atiske Skrifter er der da ogsaa en Fylde af Kendskab til Naturen i alle dens Dele, som langt over- gaar, hvad der ellers findes i tidligere eller samtidige Skrifter. Men blandt Lægerne var det kun en mindre Del, der forsøgte at hjælpe sig med ét Grundstof; de var efterhaands kommet ind paa som det mest hensigts- mæssige at operere med fire Sygdomsstoffer, fire Tem- peramenter, fire Modsætningspar af Egenskaber, og der- til sluttede sig bekvemt Læren om fire Elementer. Andre, som vi ved meget lidt om, havde ud fra Spe- kulation, maaske ogsaa ud fra Opdagelsen eller Iagt- tagelsen af et enkelt Fænomen, ment at maatte antage to eller tre Grundstoffer, eller ét, der ogsaa kunde være et andet end Luften. De senere Skribenter, hos hvem vi tinder de mere end sparsomme Notitser om dem, ved kun at betegne disse Grundstoffer som et eller andet af de saakaldte fire Elementer eller et Stof, der skulde ligge mellem et eller andet Par af dem. Efter alle de Vidnesbyrd, vi har om det, kan der ikke være Tvivl om, at man i Oldtiden ved de tre Ele- menter: Vand, Jord, Luft, forstod Stof i de tre Til- standsformer: flydende, fast, luftformig. (Enkelte mær- kelige Undtagelser vi] vi siden komme til). Ilden, der betragtedes som ét med Varmen (som opfattedes som et Stof, der kunde vejes, endnu paa Lavoisiers Tid) re-