Den Ældste Atomlære

42 Ingeborg Hammer-Jensen pedokles var lidt yngre end Anaxagoras.22) Det samme fortæller Aristoteles; men han føjer nogle Ord til, som er blevet opfattede saaledes, at Anaxagoras alligevel først skulde være fremkommet med sin Filosofi efter Empedokles :23) ö'e o KXafypévios rfj psv rjÅixia npoTspot o>v toutou, Tots ffepfots u<rcepo<; ånzi'pous etval <pffii tcls ap^ac. Bonitz bemærker hertil (ibid.), at de sidste Ord ogsaa kan forstaas som en Vurdering, at Aristoteles altsaa skulde sætte Empedokles’ Teori over Anaxagoras’. At Aristoteles virkeligt gjorde det, siger han selv med rene Ord i sin Fysik24) efter en meget skarp Kritik af Anaxa- goras’ Elementlære : Saa er det bedre at antage færre og begrænsede Elementer, som Empedokles gør. Sprog- ligt set kan Udtrykket udmærket forstaas paa denne Maade; det har sin nøjagtige Parallel i Theophrasts Udtryk om Platon :25) Tjt pkv oö-^ xat T7j 8uvdpst itpÖTspot, Tois 8é %pdvott fiorepos. Overleveringen maa altsaa siges at støtte den Antagelse, at Anaxagoras gik forud for Empedokles; Undersøgel- sen af- deres Kosmogonier og Lære om det tomme26) vi- ser ligeledes Empedokles’ Afhængighed. Og selv om Thales i Doxografierne faar Ord for at have opdaget, at Maanen ikke selv er lysende, men faar sit Lys fra Solen, viser Anaxagoras’ egne Ord27) og Platons Vid- nesbyrd i Kratylos,28) at denne Opdagelse med betyde- ligt større Ret kan tillægges Anaxagoras. Naar Empe- dokles saa lærer, at Maanen faar sit Lys fra Solen,29) maa han vel vide det fra Anaxagoras, som altsaa tid- ligere maa være fremkommet med denne Kundskab. Rhetoren Alkidamas, der ganske vist ikke altid er lige ”) D. V. 21 A 7. ”) D. V. 21 A 6 24, I, 4 extr. 25) Frg. 48 (Wimmer). 20) Kapitel IV. 27) D. V. 46 B 18. 28) 46 A 76. 89) 21 A 30.