Den Ældste Atomlære

 Den ældste Atomlære. 41 Eleaterne.19) Han kan derfor til en vis Grad befri Stof- fet for de sekundære Egenskaber og blot lade det be- holde de Egenskaber som reelle, som han mente var knyttede til de fire Tilstandsformer. Paa nogen som helst Forklaring af den ene eller den anden Slags Egen- skaber indlader han sig ganske vist ikke. Men hans System er i al Fald simplere og anskueligere. Da man i Almindelighed sætter Empedokles før Anaxagoras, skal her i Korthed anføres, hvad der be- rettiger til rent objektivt at antage, at Udviklingen har været som ovenfor skitseret: at Empedokles i sin Grund- stoflære bygger paa Anaxagoras’, da det ogsaa bliver af Interesse for Hovedemnet. At der er en overordentlig stor Lighed mellem deres Teorier paa dette Punkt, maa enhver indrømme; og at det er en Lighed, der betød noget, forsaavidt som de ved den stod alene overfor den almindelige Mening; fremgaar deraf, at de begge beto- ner, at de i Modsætning til de andre Grækere har en rig- tig Opfattelse af Vorden og Tilintetgørelse.20) Uden Tvivl er den ene af de to afhængig af den anden ; Spørgs- maalet er : hvem af dem var den første? Theophrast21) siger, at Aaxagoras var den, der først bragte en Om- væltning ind i Opfattelsen af Elementerne og supple- rede denne med den Aarsag, der manglede. Ved Omvælt- ningen viser det sig, at han netop forstaar Læren om Elementsmaadelene og deres Samling og Adskillelse ; Aarsagen er naturligvis Verdensfornuften. Da Theo- phrast godt nok kendte Empedokles’ Elementpartikler og hans to Aarsager, Filia og Neikos, maa han altsaa have ment, at Anaxagoras’ Lære fremkom førend Em- pedokles’. Simplicius ved ogsaa fra Theophrast, at Em- I9) 21 A 1, 55. 7, foruden adskillige tydelige Spor i hans Lære ofr. ZeUer: Gesch. d. gr. Phil. I, 827 f. 29) 46 B 17. 21 B 8. 9. ai) D. V. 46 A 41.