Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 49 Atomistikerne antog nu som bekendt ikke blot, at Materien potentielt bestod af lutter Atomer, men for at i'orstaa Fænomenerne i Naturen mente de at maatte gaa ud fra, at Materien altid og kun forekom som Ato- mer, der naturligvis var saa smaa, at de laa udenfor den sanselige Erkendelse. Netop fordi de var saa smaa, narrede de Synet og de andre Sanser, saa at man troede, at det var sammenhængende Legemer og Flader, man saa for sig, medens i Virkeligheden alle Atomer laa frit, i det højeste forbundne ved en Hage og et Hak, da en inderlig Forbindelse eller Forening, en Blanding, af Atomer var en Umulighed ; mellem dem fandtes kun Berøring.* * * * * * * * 43) Atomistikerne udtrykte det saaledes : det vilde være fuldstændig taabeligt at mene, at hvad der virkeligt er flere, kan blive én, eller omvendt.14) Det er et Ræsonnement, der minder om Eleaterne. Men de begrundede ogsaa dette fysisk : med Atomernes faktiske Uf or a liderlig hed. Det var nemlig noget, der stod fuldstændig klart for dem, at disse Atomer for at du til deres Hypotese maatte være konstante, absolut uforanderlige.45) Deres Udelelig- hed begrundede de fysisk ved, at de var absolut mas- sive, det vil sige, intet som helst tomt Rum indeholdt, hvorved Deling, som kun sker ved Hjælp af tomme Rum, var udelukket.10) Derfor kaldte Atomistikerne med denne Brug findes dtpai kun to Steder til hos Aristoteles (de gen.. et corr. I, 8, 326 b 12 og 9, 327 a 12) og begge Steder er ato- mistiske, begge Steder betegnes som Citat (w? Xéyovoi og moheq <pa<ii rives). Og det er ikke mærkeligt, om Atomistikerne kaldte de geometriske Punkter, Berøringspunkterne i Atomerne, for naar man husker, hvilken Rolle Begrebet dmeo&ai spillede i Atomteorien, og at alt foregik, idet de fjernedes fra hinanden, sattes sammen eller omlagdes i Forhold til hinanden. 43) nafid&Effis. D. V. 55 A 64. 44) 55 A 37. 42 — 54 A 7. 15. 46) Deres dnd&tia omtales stadig, f. Ex.: 54 A 13.14 — 55 A 49 57 46) bl. a. St. 54 A 14. XVIII 4