Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Ingeborg Hammer-Jensen
virkelig findes en anden Egenskab,40 41) hvorledes kan
den saa opløses i og igen fremkomme af disse Punkter
— som jo hverken har Form eller Egenskab?
Hvorledes kan disse form- og egenskabsløse Punk-
ter overhovedet fraskilles?
Altsaa maa man standse ved noget legemligt, og der
maa nødvendigvis være udelelige Legemer og Størrel-
ser, Atomer.
Saaledes lyder Demokrits Bevis for Atomteoriens
Nødvendighed. Kender man det, giver man ikke v.
Arnim11) Ret i, at Demokrit ikke kendte Forske] paa
fysiske og geometriske Punkter, og at det er Epikurs Op-
dagelse, at Atomet er matematisk deleligt. Derimod
kan v. Arnim gerne rose Epikur, fordi han (ud fra
Aristoteles’ Afhandlinger fx. Fys. VI,i) ved en Mis-
forstaaelse af Begrebet Atom har overført det til Bevæ-
gelse og Tid. „Sligt faldt ikke Demokrit ind,“ siger
han. Nej, naturligvis !42)
40) For: el eoTt ti na&os, aÅla nw? els etc. maa vel
læses: el yag xal I'oti ti mt&os «Uo,nw eis etc.: hvis der virkeligt
er nogen anden nd&os end »Delingen«, hvorledes . . . etc.
41) Epikurs Lehre v. Minimum. Wiener Sitz. d. kais. Akad. d.
Wissenschaften, 1907.
42) Det kunde næsten se ud, som om de gamle Atomistikere
havde kaldt de geometriske Punkter: Tå dfeeyry, Alexander Aphrodi-
siensis, der ikke forstod Demokrit, siger i al Fald i sin Kommentar
til Aristoteles’ Metafysik 985 b. 19 A 4 (mangler hos Diels), hvor
han taler om, at Leukip og Demokrit ikke nærmere har angivet, til
hvilken (peripatetisk) Kategori Atomernes Bevægelse hører: ovdé
yao ro nö&ev rj ßa^vT^s w rats aTopois héyovoc ra yag apegri r«
entvoovueva Tals aTo^ois xal di'ra avvwv aßaQY[ (paotv elvac.
ex de aßagtov Gvyxetp.évun' tuos ß«oos yerryrai; dog er det sand’
synligere, at han her har indsat den epikureiske Benævnelse i Stedet
for den demokriteiske, som synes at have været aepai. I den oven-
for omtalte Bevisførelse er d(piq nemlig brugt for <niyw, især i Sæt-
ninger som: xal eori to péye&os onyp.ai ( d(pai toSI na&ovoai og
ware elneo advearot' d(pu>v ij oTtypoo^ élvcu Ta p.eyé&r] kan det
vel ikke opfattes anderledes. Det er ikke aristotelisk. I Lighed