Den Ældste Atomlære

48 Ingeborg Hammer-Jensen virkelig findes en anden Egenskab,40 41) hvorledes kan den saa opløses i og igen fremkomme af disse Punkter — som jo hverken har Form eller Egenskab? Hvorledes kan disse form- og egenskabsløse Punk- ter overhovedet fraskilles? Altsaa maa man standse ved noget legemligt, og der maa nødvendigvis være udelelige Legemer og Størrel- ser, Atomer. Saaledes lyder Demokrits Bevis for Atomteoriens Nødvendighed. Kender man det, giver man ikke v. Arnim11) Ret i, at Demokrit ikke kendte Forske] paa fysiske og geometriske Punkter, og at det er Epikurs Op- dagelse, at Atomet er matematisk deleligt. Derimod kan v. Arnim gerne rose Epikur, fordi han (ud fra Aristoteles’ Afhandlinger fx. Fys. VI,i) ved en Mis- forstaaelse af Begrebet Atom har overført det til Bevæ- gelse og Tid. „Sligt faldt ikke Demokrit ind,“ siger han. Nej, naturligvis !42) 40) For: el eoTt ti na&os, aÅla nw? els etc. maa vel læses: el yag xal I'oti ti mt&os «Uo,nw eis etc.: hvis der virkeligt er nogen anden nd&os end »Delingen«, hvorledes . . . etc. 41) Epikurs Lehre v. Minimum. Wiener Sitz. d. kais. Akad. d. Wissenschaften, 1907. 42) Det kunde næsten se ud, som om de gamle Atomistikere havde kaldt de geometriske Punkter: Tå dfeeyry, Alexander Aphrodi- siensis, der ikke forstod Demokrit, siger i al Fald i sin Kommentar til Aristoteles’ Metafysik 985 b. 19 A 4 (mangler hos Diels), hvor han taler om, at Leukip og Demokrit ikke nærmere har angivet, til hvilken (peripatetisk) Kategori Atomernes Bevægelse hører: ovdé yao ro nö&ev rj ßa^vT^s w rats aTopois héyovoc ra yag apegri r« entvoovueva Tals aTo^ois xal di'ra avvwv aßaQY[ (paotv elvac. ex de aßagtov Gvyxetp.évun' tuos ß«oos yerryrai; dog er det sand’ synligere, at han her har indsat den epikureiske Benævnelse i Stedet for den demokriteiske, som synes at have været aepai. I den oven- for omtalte Bevisførelse er d(piq nemlig brugt for <niyw, især i Sæt- ninger som: xal eori to péye&os onyp.ai ( d(pai toSI na&ovoai og ware elneo advearot' d(pu>v ij oTtypoo^ élvcu Ta p.eyé&r] kan det vel ikke opfattes anderledes. Det er ikke aristotelisk. I Lighed