Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 47 Hvis man fx. tænker sig et Stykke Træ delt i det uende- lige og mener, at det vil sige, at det er blevet til lutter Savsmuld, har man ikke klaret sig Begrebet uendelig; Savsmuldet er jo ogsaa Legemer og maa følgelig kunne deles paa en eller anden Maade, selv om Saven ikke mere kan gøre det. Hvis man paa den anden Side vilde gaa ud fra, at Legemet var sammensat af Punkter, og saa antage, at det var deres Forening, som frembragte Form og Egen- skaber, hvorved Legemet blev til, og at det ved Delin- gen i det uendelige altsaa var Form og Egenskab, som fraskiltes, ikke Legemer, bliver det lige urimeligt, thi det er at forudsætte, at en Størrelse bliver til af noget, som ikke er Størrelse. Og Vanskeligheden bliver større, jo mere man gør sig klart, hvad det vil sige, at disse Punkter maatte have Existens, hvortil i hvert Fald høre Rumopfyld- ningsevne og Bevægelse (eller Ikke-Bevægelse) ;39) hvorledes forholder Punkterne sig med Hensyn til disse to Ting? Punkter er jo ikke noget i og for sig, de er blot Grænse eller Berøring, er altsaa kun givet i og med noget andet, og naar saa det andet ikke er, hvor- ledes kan de da have disse to Existensbetingelser? Og videre: skærer man et Stykke Træ i Stykker og sætter det sammen igen, faar man et Legeme med ak- kurat samme Egenskaber og samme Konsistens, som før man skar det i Stykker. Det samme skulde nu være Tilfældet, hvis man delte et Stykke Træ i det uendelige ; mon sætter man, at denne Deling i det uendelige er fore- taget, hvilke Egenskaber kan man saa finde ved Træet udover Evnen til at kunne deles? Hvis der nemlig 3V) Det er næppe et Tilfælde, at Uemokrit tager disse to Ting og kun dem som Udtryk for Existens; han kunde i al Fald ikke have grebet fysisk rigtigere.