Den Ældste Atomlære

46 Ingeborg Hammer-Jensen det Størrelser eller Legemer? Nej, for saa har man jo ikke delt uendeligt, thi det betyder, at Delingen fort- sættes, saa længe der er den mindste Smule af Lege- met at dele. Saa er Delingen da først standset, naar der ikke mere var noget legemligt; det, der ligger for som Resultat, er altsaa ulegemligt, det vil sige mate- matiske Punkter eller — ingen Ting. Men hvad et Legeme opløses i, er netop, hvad det er sammensat af, og alt er altsaa enten sammensat af ingen Ting og føl- gelig blot et Skin ; eller af matematiske Punkter. Men af matematiske Punkter kan man aldrig faa et Legeme. Punktet opfattes nemlig som Grænsen for Linien, og Linien for Fladen, og Fladen for Legemet.30) Saa længe Legemet nu var helt, førend vi gav os til at dele det, bidrog Punkterne intet til Legemets Størrelse. Det kan man se saaledes :37) Man kan skære et Legeme i rigtig mange Stykker, derved fremkommer flere Fla- der, endnu flere Linier og mange flere Punkter, end da Legemet var helt endnu. Naar man saa sætter Lege- met sammen igen, bliver det ikke en Smule større, skønt der nu er kommet mange, mange flere Punkter til. Deraf kan man vel se, at Punkter intet har med Størrelse at gøre.38) Og man skal ikke prøve paa at snige sig fra dette med løseligt grebne Forestillinger. M) Aristoteles omtaler dette som en almindelig gængse Opfat telse. D. V. 45 B 23. 24. 87) Til Sætningen: d tat^e^éviog yaq els cFvo xai nXeiw mangler nødvendigvis et Led, som Philoponos rigtigt har set, saadant noget som: xai nåltv avvte&évio$. 38) Til Bevis for sin Teori bruger Zenon (D. V. 19 A 21) den Paastand, at Punktet ikke er o: ikke er noget værende, hvilket godt- gøres ved, at Punktet hverken forstorrer ved at lægges til eller for- mindsker ved at trækkes fra. Det ligner jo dette; men ser man nærmere til, ser man, at Punktet identificeres med den filosofiske Ener, Enheden, og at dette altsaa hører hjemme i en helt anden Tankegang.