Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
^■1
Den ældste Atomlære. øl
han, det som vi nu kalder for Vand, anser vi for Sten og
Jord, naar det fortættes, og paa den anden Side for
Luft, naar det opløses og deles, og naar Luften antæn-
des, mener vi, det er Ild; og Ilden fortættes igen og
slukkes og bliver Luft, Luften fortættes og bliver
Skyer og Taage, som fortættes videre og bliver Vand,
og af Vandet kommer atter Jord og Sten; og saaledes
i stadigt Kredsløb. Maa man saa ikke undse sig for at
paastaa, at det dér er Vand — mere end det er Ild,
Luft, Jord? Saa er det langt sikrere at sige : Vand er
saadan noget som det dér, og: saaledes som det ser
Luft ud. Elementerne har altsaa ingen Existens i ab-
solut Forstand, er egentlig blot Former, Tilstandsfor-
mer. Det, som virkeligt existerer, er det, som ligger
bagved Elementerne, Grundstoffet. For at forklare For-
holdet mellem disse to Faktorer bruger han det tid-
ligere53) omtalte Billede med Guldfigurerne; saaledes
viser Grundstoffet sig i uendelig Brogethed, snart som
det ene, snart som det andet.
Dette Stof, som viser sig snart med disse, snart med
hine helt modsatte Egenskaber, kan selv ingen Egen-
skaber have. Thi havde det visse Egenskaber, kunde
det ikke antage andre, uden at dets egen Karakter skin-
nede igennem og farvede de nye Egenskaber. Derfor
maa Grundstoffet være egenskabsløst ligesom de Sal-
ver, der skal gøres vellugtende, først maa befries for en-
hver vedhængende Lugt. Ligesom de, der former for-
skellige Figurer i det samme Ler, førend de former en
ny Figur, udsletter alle Spor af den gamle ved at rulle
og ælte Leret mellem Hænderne.54) Det som i sig op-
63) se p. 27 (82.
Denne Rigdom paa Scener hentede fra det daglige Liv (her
tre paa Rad) til at illustrere og forklare er ganske ejendommelig og
minder stærkt om Luerets; den var maaske karakteristisk ogsaa for
den gamle Atomistik.
4*