Den Ældste Atomlære

^■1 Den ældste Atomlære. øl han, det som vi nu kalder for Vand, anser vi for Sten og Jord, naar det fortættes, og paa den anden Side for Luft, naar det opløses og deles, og naar Luften antæn- des, mener vi, det er Ild; og Ilden fortættes igen og slukkes og bliver Luft, Luften fortættes og bliver Skyer og Taage, som fortættes videre og bliver Vand, og af Vandet kommer atter Jord og Sten; og saaledes i stadigt Kredsløb. Maa man saa ikke undse sig for at paastaa, at det dér er Vand — mere end det er Ild, Luft, Jord? Saa er det langt sikrere at sige : Vand er saadan noget som det dér, og: saaledes som det ser Luft ud. Elementerne har altsaa ingen Existens i ab- solut Forstand, er egentlig blot Former, Tilstandsfor- mer. Det, som virkeligt existerer, er det, som ligger bagved Elementerne, Grundstoffet. For at forklare For- holdet mellem disse to Faktorer bruger han det tid- ligere53) omtalte Billede med Guldfigurerne; saaledes viser Grundstoffet sig i uendelig Brogethed, snart som det ene, snart som det andet. Dette Stof, som viser sig snart med disse, snart med hine helt modsatte Egenskaber, kan selv ingen Egen- skaber have. Thi havde det visse Egenskaber, kunde det ikke antage andre, uden at dets egen Karakter skin- nede igennem og farvede de nye Egenskaber. Derfor maa Grundstoffet være egenskabsløst ligesom de Sal- ver, der skal gøres vellugtende, først maa befries for en- hver vedhængende Lugt. Ligesom de, der former for- skellige Figurer i det samme Ler, førend de former en ny Figur, udsletter alle Spor af den gamle ved at rulle og ælte Leret mellem Hænderne.54) Det som i sig op- 63) se p. 27 (82. Denne Rigdom paa Scener hentede fra det daglige Liv (her tre paa Rad) til at illustrere og forklare er ganske ejendommelig og minder stærkt om Luerets; den var maaske karakteristisk ogsaa for den gamle Atomistik. 4*