Den Ældste Atomlære

52 Ingeborg Hammer-Jensen tager og udtrykker de sanselige og synlige Elementer, er altsaa intet af de fire, men et Lisynligt Stof, uden Form. Guden tilførte det Tal og Form, og derved frem- kom de fire Elementer og Verden, mener Platon; men helt har han ikke faaet det fremmede til at gaa sam- men med sit eget, han taler om Antydninger af Ele- menterne, som existerede uafhængigt af Gudens Ind- griben,55) førend Guden ordnede — fordi han i det følgende vil bruge Demokrits Kosmogoni, der var ganske uafhængig af Guden. At denne Fremstilling af Elementernes Forhold, saa vidt forskellig fra den, der i Begyndelsen identificerede Ilden med det absolut synlige, og Jorden med det abso- lut haandgribelige og satte Vand og Luft som Mellem- proportionaler mellem disse to Begreber — at denne Fremstilling, som løber ud i Hypotesen om ét, egen- skabsløst Grundstof, er blevet til under Paa virkning fra Demokrit, er givet, hvis man indrømmer, at det frem- mede Moment i Timaios er atomistisk. (Og hvem andre end Atomistikerne lærte for Resten paa den Tid ét, egenskabsløst Grundstof?) Saa ligger det nær at slutte, at Atomistikerne havde bevist Existensen af ét Grund- stof ud fra Elementernes Overgang i hinanden. At denne Overgang, for saa vidt den angaar Vand, Luft og Jord, ogsaa spillede en Bolle i deres Fysik, ved vi fra Aristoteles ;56) men den betød ikke det samme som for Platon. Platon opfatter den som en virkelig For- vandling,57) men hos Atomistikerne, hvis Atomer jo 55) 53 B. 50) de cæl. III, 4 303 a 25: orrtor rwr arot- ytiwv p,eyé&Ei xai (ha^iii u.v xai yf[v xai vtfajg' ov yao dlov t aX’krfaov yiyvsa&ar vnoXeiipei yag dei Ta péytara awaaia EXXQixo/xexa, (pact d’ovTO) ytyxto&ai iiJwQ xai «toa xai yrjx «ÅÅ/'Åoir. (Stedet mangler hos Diels). 57) se p. 101 f.