Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære. 53
ikke kan forvandles, er den, ligesom hos Empedokles,
en Udskilning af ét Elements Atomer ud af den Blan-
ding af Atomer, som et Element altid er. Men en saa-
dan Udskilning kan ikke bruges til at bevise, at der kun
er ét Grundstof. Man maa altsaa indrømme, at Platon,
for saa vidt som han beviser Nødvendigheden af ét
Grundstof ud fra Elementernes indbyrdes Forhold, er
gaaet sine egne Veje. Eller maaske snarere har knyt-
tet de atomistiske Begreber til gamle Forestillinger om
Elementernes Kredsløb, som andre allerede havde be-
nyttet paa lignende Maade. Og vi maa tilstaa, at vi
ikke ved noget om, hvilket Bevis Atomistikerne har ført
for Materiens Enhed. Dog er det højst sandsynligt, at
de er gaaet ud fra deres Lære om Sansernes relative
Paalidelighed og den dertil knyttede Forklaring: at alle
Forandringer indenfor Sanseverdenen blot beror paa
Atomers Omstilling og Bevægelse.* * * * * 58)
Saaledes lærte de jo nemlig, samtidig med at de hæv-
dede, at al Verdens brogede, mangfoldige Fænomener
alle bestod af de samme uendeligt smaa Atomer, der
ikke havde nogen af de Egenskaber, som kendetegner
Tingene, vi har med at gøre. Men det betød ikke, at
de tyede til Eleaternes Skinverden. De troede paa Fæ-
nomenernes Virkelighed, som Aristoteles siger;59) det
vi] sige, de mente, at hver eneste Fornemmelse maatte
referere sig til noget virkeligt; og som Aarsag til de
uendelig mange, forskellige, subjektive Fornemmelser og
objektive Fænomener satte de en Uendelighed af For-
68) I den Forbindelse kan de jo saa godt have anvendt de Ræ-
sonnementer og Billeder (Billedet med Guldfigurerne stammede jo
bevisligt fra dem), som Platon har foretrukket at bruge paa en
anden Maade, fordi Partiklernes Orden og Stilling blev uden Be-
tydning i hans Fysik, og hans Opfattelse al Elementerne var en
anden end Atomistikernes.
59) I). V. 54 A 9.