Den Ældste Atomlære

54 Ingeborg Hammer-Jensen mer blandt Atomerne.* * 60) Saaledes hedder det her hos Aristoteles; andet Steds fortælles,61) at da Demokrit ikke fandt nogen Grund til fortrinsvis at tillægge Ato- merne én Form særligt, hævdede han, at de havde alle mulige Former. Disse to Beretninger kan jo imidler- tid godt gaa sammen. Da Demokrit aldrig kunde faa et Atom i Hænde og undersøge det, maatte han ræsonnere sig til dets Udseende og Form; med de Midler, han havde, kunde han ikke drage nogen Slutning om Ato- mernes Beskaffenhed fra den forhaandenværende Ma- terie ; derfor gik han den anden Vej og tillagde Ato- merne hypotetisk visse Former, som han i Følge Ana- logislutninger fra, hvad han kunde iagttage, mente maatte bevirke de Erfaringer, han gjorde. Blandt Formerne var der naturligvis ogsaa krumme og kantede paa alle Maader, med Hak og Hager; de greb ind i hinanden, fangede hinanden og holdt fast, i større eller mindre Grad. Man kunde saaledes paralleli- sere Formerne i den gamle Atomistik med Affinitet i moderne Atomistik ; det vilde da i al Fald være mindre galt end, som man har gjort, at parallelisere de mange forskellige Former med de c. 80 Grundstoffer, Kemien nu arbejder med ; men bedst er det at lade være at pa- rallelisere og identificere, thi derved naar man næppe længere end til en Navnelighed. Imidlertid lod .Demokrit, saa vidt vi kan se, ingen Egenskaber være ligefrem afhængige af den Formfor- skel, han statuerede; til Angivelse af Form hører altid noget om Atomets Beliggenhed eller Størrelse (og den deraf afhængige Vægt). 8o) I Leukips og Demokrits Ord om, at der var uendelig mange Atomformer, er det aabenbart en Folelse af Mangel paa Oversigt og af Overvældelse, der faar Udtryk. 61) D. V. 55 A 38.