Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 55 Selv om Atomerne alle er usynligt smaa, er de nem- lig ikke lige store. Fra Atomistikernes Kosmogoni ved vi, at Jordens Atomer er størst og tungest, Ildens mindst og lettest, Luftens mindre og lettere end Vandets. Ari- stoteles siger ogsaa,62) at Ildens Atomer ganske vist fik deres særlige Form, men de andre Elementer adskiltes kun ved Atomernes Størrelse, idet de gik ud fra, at deres naturlige Beskaffenhed var som en Blandings- sæd63) af alle Former. Den sidste Sætning kan og skal 62) I). V. 54 A 15. G8J w? ovaav avtwv ttjv cpvatv olov navo7itppiav ttcivtcpv tmv GToiyticov er overleveret; avrwv kan efter Sammenhængen kun gaa paa de fire Elementer, æroi/eiwr altsaa paa de atomistiske Elementer, det vil sige Atomerne; alle Atomerne maa betyde alle Former af Atomerne. Det hele vilde være meget klarere, om der i Stedet for oroz/e/wr stod det, der skal siges, er jo, at Atomistikerne ikke gav de andre Elementer (saaledes som Ilden) en særskilt Form. Man faar en Mistanke om, at æroi/é/tor er løbet Skriveren i Pennen for o/^pdruv, fordi her er saa megen Tale om orot/eta. Denne Mistanke bestyrkes ved at navantfipia^ som er et i Litteraturen meget sjældent Ord, findes et Par Gange til hos Aristoteles, hvor det ligesom lier er anført som et atomistisk Udtryk, og det ene Sted staar der ligefrem som Citat af Demokrit: tx iijg navcrnBQpiag tcov oy^pdtwv. (D. V. 46 A 45); det andet Sted staar der: dutioMv yag ovtcov oyripctTwv xai ciröpcov iqv ptv navontiipiav OToiytta '/.ty ti (Dem.) rij? o7u]g cpvatcog. (D. V. 54 A 28). Bag alle tre Steder ligger da i hvert Fald det Udtryk af Demokrit selv: en Blandingssæd af alle Former, som han, efter hvad der staar paa det første Sted, liar brugt for at betegne de tre Elementers Beskaffenhed. — Demokrit har for Resten brugt samme Billede i en anden Forbindelse. Arist, de gen. an. IV, 3, 769 a 29: tlot yc<Q nvEg oi cpaaiv zirp' yovrtv piav ovoav oiov ti av an t() piav tlvai ztva itoMmV (vant o ovv ti Ttg xtgaotie no’/dovg yvpovs tig tv vygdv, xantir tvttv&tv 'Aapßctvoi, xai dvvatz av 'Aapßav- tiv pi] lesov dti cup’ txcttJTOv, a'Å/.’ ote ptv tov rotovdt n'/.tov, ote (It TOV ptV '/.aßtlv TOV (Jfc pT]&EV XaßtlV, TOVTO OVpßcdvtlV XCtl E7TI rr]g yovrjg no'Åvpiyovg ovayg. aep’ ov yay av rav ytvvMvzwv nktiotov tyytvrpai, tov'to) yivta&at trtv pofsiprjv toixog, gælder aaben- bart Dem., det her anførte stemmer nemlig nøje med, hvad Arist, angi- ver som Dem.s Lære andet Steds (D. V. 55 A 143). Naar Platon (Tim. 73 C.) kalder Rygmarven, hvorfra han mener Sæden kommer