Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Ingeborg Hammer-Jensen
kun betyde, at indenfor hvert af de tre Elementer er
alle Former repræsenterede,64) og den faste Tilstands-
form faar saa sit Præg ved særligt at indeholde Atomer
af første Størrelse, den flydende ved Atomer af anden
Størrelse, den luftformige ved Atomer af tredie Stør-
relse. Naar Demokrit har kaldt et Element for: en
Blandingssæd af alle Former, har han vel tænkt
paa, hvorledes det i sig indeholder Spirerne til tusind
forskellige Væxter. Ilden staar udenfor som en Til-
standsform for sig, idet alle dens ejendommelige Atomer
er ens, kuglerunde.
Denne Opfattelse af Grimdstofpartik]ernes Form til-
talte ikke Platon. Der var ingen Skønhed og Orden,
ingen Mulighed for pæne Talforhold ved den. Og da
Platon lærte al den Matematik af Pythagoræerne, lærte
han en Ærbødighed for Tallet med det samme, som han
med kun altfor stort Held indprentede sine Tilhørere i
Akademiet. „Hvis vi tog Tallet ud af Tilværelsen,
umuliggjorde vi med det samme al Forstand og Vis-
dom,“ hedder det i E pi nom i s,65) ganske som hos
Philolaos66) og Archytas.67) Det ser sundt og rigtigt
ud, og man skulde tro, at det maatte føre til den aller-
mest sobre Betragtning af Tilværelsen. Naar det ikke
gjorde det, var det, fordi Akademikerne og Pythago-
ræerne ikke, som Demokrit, vidste, hvor de exakte Vi-
denskaber høre op, og Filosofien begynder. Det lærte
Platon nemlig ikke af Abderiten ; og derfor forledes han
(9 1 B), ■navoTieyp.ia af alle Trekanter (skønt der jo kun er to Slags),
er dette sikkert ogsaa Indflydelse fra Dem. — De gen. et corr. I, 1,
314 a 29 blander Arist, aabenbart mindre rigtigt Anax. og Dem.
sammen.
M) Det vil altsaa sige, at Dem. f. Ex. lærer, at Vandet er
■nai>aneQ[j.ia -/viiwy, og at alle de forskellige Safter, Vædsker, faas
ved Udskilning af Vandet (cfr. Ar. de sensu c. 4).
977. 60) 32 B 4. 11. 35 B 1.