Den Ældste Atomlære

Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen

År: 1908

Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER

Sted: København

Sider: 180

UDK: 3.25

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 200 Forrige Næste
56 Ingeborg Hammer-Jensen kun betyde, at indenfor hvert af de tre Elementer er alle Former repræsenterede,64) og den faste Tilstands- form faar saa sit Præg ved særligt at indeholde Atomer af første Størrelse, den flydende ved Atomer af anden Størrelse, den luftformige ved Atomer af tredie Stør- relse. Naar Demokrit har kaldt et Element for: en Blandingssæd af alle Former, har han vel tænkt paa, hvorledes det i sig indeholder Spirerne til tusind forskellige Væxter. Ilden staar udenfor som en Til- standsform for sig, idet alle dens ejendommelige Atomer er ens, kuglerunde. Denne Opfattelse af Grimdstofpartik]ernes Form til- talte ikke Platon. Der var ingen Skønhed og Orden, ingen Mulighed for pæne Talforhold ved den. Og da Platon lærte al den Matematik af Pythagoræerne, lærte han en Ærbødighed for Tallet med det samme, som han med kun altfor stort Held indprentede sine Tilhørere i Akademiet. „Hvis vi tog Tallet ud af Tilværelsen, umuliggjorde vi med det samme al Forstand og Vis- dom,“ hedder det i E pi nom i s,65) ganske som hos Philolaos66) og Archytas.67) Det ser sundt og rigtigt ud, og man skulde tro, at det maatte føre til den aller- mest sobre Betragtning af Tilværelsen. Naar det ikke gjorde det, var det, fordi Akademikerne og Pythago- ræerne ikke, som Demokrit, vidste, hvor de exakte Vi- denskaber høre op, og Filosofien begynder. Det lærte Platon nemlig ikke af Abderiten ; og derfor forledes han (9 1 B), ■navoTieyp.ia af alle Trekanter (skønt der jo kun er to Slags), er dette sikkert ogsaa Indflydelse fra Dem. — De gen. et corr. I, 1, 314 a 29 blander Arist, aabenbart mindre rigtigt Anax. og Dem. sammen. M) Det vil altsaa sige, at Dem. f. Ex. lærer, at Vandet er ■nai>aneQ[j.ia -/viiwy, og at alle de forskellige Safter, Vædsker, faas ved Udskilning af Vandet (cfr. Ar. de sensu c. 4). 977. 60) 32 B 4. 11. 35 B 1.