Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 57 til at foretage en grundig Forbedring af Atomistiken, der i meget ringe Grad er i Demokrits Aand. Hans Undersøgelser angaaende Urpartiklerne, som han selv betegner som usædvanlig Tale68) (en saadan platonisk—pythagoræisk—atomistisk Blanding var no- get nyt), begynder med at fastslaa som almindeligt anerkendt, at de fire Elementer er Legemer; og, siger han, et Legeme er altid begrænset af Flader. Da det nu er en Sandhed i Akademiet, at Delen altid er før det hele, maa Fladen være før Legemet, og Elementerne altsaa tænkes i Form af Flader. Naar Platon tillagde Fladerne reel Existens, var det uden Tvivl Paavirk- ning fra Pythagoræerne, der definerede Punktet som Enheden, der har faaet Beliggenhed, Linien følgelig som Toheden, Fladen som Treheden, der har faaet Be- liggenhed.69) At han ikke gik videre tilbage til En- hederne, Punkterne, som det uroprindelige, men lærte,70) at disse kun hørte hjemme i Matematiken, er vel paa den anden Side lige saa sikkert et Resultat af Demokrits Paa virkning. At Fladerne ogsaa høre hjemme i Matematiken, bliver Aristoteles ikke træt af at foreholde Akademikerne. Hvilke Flader er Talen nu om? Platon mener, at alle plane Flader kan opløses i Trekanter, og han stiller sig den Opgave: at finde de Trekanter, ved hvis Sammensætning de fire skønneste og mest harmoniske Legemer fremkommer, Legemer, som skal være indbyrdes forskellige, men i Stand ti] at opløses i hinanden, forat de kan ligne de fire Elementer. Det søgte finder han dels i den retvinklede, ligebenede Trekant, dels i den retvinklede Trekant, hvis andre Vinkler er 30° og 60°. Af 24 af den første Slags Tre- kanter kan han nemlig sammensætte Terningen, og 68) 53 C. 69) Procl. in Eucl. Def. I p. 95, 21 cfr. Def. II p. 97, 18 f. (Friedl.). 70) Arist. Metaf. I, 9, 992 a 19.