Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære.
61
om Dodekaedret81) (der her er Æterens Form som fx.
Terningen er Jordens), at den omslutter de andre For-
mer.
Platon foredrog den modificerede Atomteori i Akade-
miet og lærte, at den ganske Verden var sammensat af
de samme to Slags Trekanter, Fladen var Urelementet,
Stoffets sidste Tilsyneladelse, det hvorved vor Viden
maatte standse. Hvad dér laa bagved, vidste kun Gu-
den og den, Guden havde kær.82) Der var i al Fald
en af hans Tilhørere, som ikke var enig med ham eller
maaske troede &ig at være den gudbenaadede. Xeno-
krates gjorde gældende, at man ikke kunde blivestaaen-
de ved at opløse et Legeme i Flader, thi forud for Fla-
den ligger Linien ; L laden har Linien til Forudsætning,
og Linien bestaar igen af smaabitte Linier, Atomlinier.
Platon maatte give Xenokrates Ret, og nu lærte han
selv i Akademiet, at Verdens Urbestanddele er Atom-
linierne.83) Naar Akademikerne i Almindelighed stand-
sede her og ikke forud for Atomlinierne satte Punkterne,
er det dog vist en Eftervirkning af Demokrits Udvikling
om Forholdet mellem Legemer og matematiske Punk-
ter. Kun enkelte Akademikere med Speusippos i Spid-
sen, som rent havde givet sig Pythagoræismen i Vold,
mente, at de i Forening med forskellige fantastiske Sy-
stemer og Ideer (som det ikke her er Stedet at komme
ind paa) kunde hævde Punktet som Element.8'1)
Ogsaa Læren om A t o m 1 i n i e r n e gav Stødet til me-
gen vidunderlig Filosofi, som ikke fremmede Fysiken
en Tomme, og som vi kender ret godt fra Aristoteles,
der førte en forbitret Krig med Xenokrates’ Skole. Af
denne Polemik fremgaar det, at hvis det er rigtigt, som
Simplikios siger,85) at Xenokrates kun hævdede Atom-
8I) de def. or. 34. 8i) 53 1). 83) Ar. Metaf. I, 9, 992 a 19.
Aristot.s Kommentatorer og Metafys. XIII, 9. XIV 3.
8ä) in Fys. I, 3.