Den Ældste Atomlære

62 Ingeborg Hammer-Jensen liniernes fysiske Udelelighed paa Grund af deres Liden- hed men indrømmede deres matematiske Delelighed (altsaa ganske som Forholdet var med Demokrits Ato- mer, men rigtignok overført paa et matematisk Be- greb), har hans Mening paa dette Punkt ingen Betyd- ning faaet, thi den gængse akademiske Opfattelse var, at Atomlinierne var absolut udelelige. Dette forudsæt- ter ogsaa det fornøjelige, lille Skrift: Om Atom- 1 i ni er, af en eller anden Peripatetiker, der har lært meget af Aristoteles og med Lethed gendriver de filoso- fiske og matematiske Urimeligheder, hvormed Akade- mikerne har søgt at forsvare Læren om Atomlinier. Na- turligvis erstattede Atomlinierne ikke Gru nd trekanterne og de regulære Polyedrer, det var jo noget helt andet, og saa længe man endnu gav sig en Smule af med Fysik i Akademiet, opererede man med Platons Flader, som ikke forandredes, fordi de kom til at bestaa af Atom- linier; den Fysik, det blev til, var aabenbart ikke an- det end en Gentagelse af Timaios, der blev blegere og blegere og til sidst opløste sig i lutter Idealtal og andre mærkelige Størrelser. Platon var ikke uden Skyld i dette, det er vist; og dog havde han virkeligt optaget megen Fysik fra Atomi- stikerne ; og saa meget af den har han anvendt i Ti- maios, at vi kan takke ham for, at vi ved rigtig Besked om Atomernes Bevægelse og Vægt.