Den Ældste Atomlære

66 Ingeborg Hammer-Jensen denne ganske forvirrede, selvmodsigende og usammen- hængende Fremstilling. Liepmann gør opmærksom paa, at Bevægelsens Ret- ning her ikke er op og ned som i den epikureisk far- vede Kosmogoni hos Aétius, men ind imod Midten og udefter, i Overensstemmelse med at denne Verdens- dannelse foregaar i det uendelige Rum. Endvidere fin- der han, at al Tale om Vægt er undgaaet med stor Omhu i denne Kosmogoni, saa at han kan slutte, at Atomernes Vægt ingen Rolle spillede i de gamle Atomi- stikeres kosmiske Hvirvel. Denne Hvirvel, som han opfatter som en Rotation med en centrifugal Kraft, ude- lukker det lodrette Fald og er den bevægende Kraft i den gamle Atomistik, idet den slynger de fine Atomer ud imod Periferien og lader de grove og store blive i Centrum. Den kosmiske Proces udvikler sig efter hans Mening saaledes : en Masse Atomer udskilles og samles i et stort tomt Rum ; blandt dem opstaar der en Hvir- vel, som sender de fine Atomer ud i Periferien og lader de andre blive omkring Centrum ; af disse sidste dannes Jorden, uden om hvilken de fine Atomer danner en Hud, saa det hele faar Kugleform ; denne Kugle drejer sig om sin Axe, hvorved Huden river Atommasser ude- fra med; af dem bliver Himmellegemerne til. Til nær- mere Belysning af denne Proces anfører Liepmann et Sted, hvor Sextus Empiricus fortæller, cat Demokrit ud- strakte det gamle Ordsprog om Krage, der søger Mage, til de livløse Ting, og som Exempcl anførte Frøsorter, der sigtes, og Stenene i Havstokken. „Thi det ene Sted lægger Linser sig sammen med Linser for sig, og Byg for sig, og Hvede for sig ved Soldets Hvirvel; det andet Sted bliver ved Bølgeslaget do aflange Sten skubbet sammen for sig, de runde for sig. Som om Tingenes Lighed heri havde noget forenende ved sig.“6) Her fin- 6) D. V. 55 B 165.