Den Ældste Atomlære

 Den ældste Atomlære. 67 der Liepmann Nøglen til den gammelatomistiske Me- chanik, en Lov, der forklarer os, hvorfor det lige søger sammen, og som kan formuleres saaledes : lige Reak- tion af det i Form og Størrelse ensartede. Forat denne Egenskab ved Atomerne skal virke sondrende, maa de paavirkes af en og samme Kraft; det er her Hvirvlen. Men denne Lov slaar kun til til at forklare, hvorledes det er gaaet til, at Ild, Jord, Luft, Vand er blevet skilt i Grupper hver for sig, den siger ikke noget om, hvorfor Jorden er kommet i Midten, og de andre Elementer har ordnet sig udenom. Forklaringen herpaa finder han i en Forudsætning for Atomistikernes Kosmogoni, som han former som en anden Lov : den samme Kraft driver den lille Masse længere end den større, og han indrøm- mer, at man maaske kan kalde den Egenskab ved Mas- sen : passiv Vægt, men egentlig Vægt er det aldeles ikke. Det er første Del af Liepmanns Afhandling. Dertil er at sige for det første, at hans Kosmogoni aldeles ikke dækker Kosmogonien hos Diogenes7) og i det hele ta- get simplificerer Processen, saa at den aldeles ikke stem- mer med Diogenes’ Referat. Han har Ret i, at her slet ikke tales om Bevægelsesretningen op—ned; men selv om han med stor Styrke hævder, at Vægten ingen Rolle har spillet i den gammelatomistiske Kosmogoni, over- beviser han ikke. Der er kun ét Punkt hos .Diogenes, hvor der var Anledning til at tale om Vægt, og der staar ganske vist ikke : de tunge Atomer og de lette Atomer, men de fine og de andre — det er noget lidt at bygge paa, især da denne Benævnelse slet ikke udelukker Vægt. Og Stedet hos Sextus Empiricus, som han an- 7) At den f. Ex. lader to (ganske vist meget vanskelige) Led fuldstændig ude af Betragtning: laoQQonow de dia to nÅrj&os p/rptént dvvap.év<»v neqKpéQSO&ai og xarn Tiqv tov pdoov avTto sigiv nsQidivov- p.évo)v. 5*