Den Ældste Atomlære

74 Ingeborg Hammer-Jensen der synes os et Fald, denne Sammenpresning, som man kunde kalde det, presses de lettere Atomer ud mellem de tungere, og de letteste af alle, Ildatomerne, presses følgelig stadig, indtil de kommer yderst, det vil sige, vi ser altid Ilden stige til Vejrs; de næstletteste maa saa presses, indtil der ikke er nogen tungere Art om dem eller over dem o : indtil de kun har Ild over sig og om- kring sig og saaledes fremdeles, indtil Pladsen omkring Centrum er optaget af lutter Atomer af den tungeste Art. Saaledes har altsaa Atomistikerne forsøgt at for- klare den Proces, der illustreres ved den indviklede Be- vægelse i Sigten; naar denne Proces sættes i For- bindelse med de Fænomener, vi dagligt ser, forudsættes det, at den stadig vedvarer og ikke blot tjente til at frembringe Verden, men stadig fører det ensartede sam- men, det mest forskellige længst fra hinanden, det let- teste yderst. At Atomernes Bevægelse ikke blot har varet fra Evighed men ogsaa varer ved efter Verdens Tilblivelse, er der nu ogsaa ellers direkte Overlevering om. Hos Aristoteles hedder det, at Atomerne bevæger sig i det tomme Rum, og al Vorden er lig en Samling af dem, al Tilintetgørelse en Adskillelse af dem.23) Et andet Sted siger han : nogle som Demokrit og Platon, antager en stadigt varende Energi; de siger nemlig, at Be- vægelsen er stadig varende.24) Simplicius bemærker, at i Modsætning til Eleaterne, der hævdede, at Grundstof- fet er ubevægeligt, hævdede Leukippos, at Atomerne altid er i Bevægelse, fordi han uophørligt saa Vorden og Forandring i Tilværelsen.25) Og at det er denne Ur- hvirvcl. Sigtebevægelsen, der endnu er i Gang, ser vi, naar Uden og Luften søger opad, Vand og Jord nedad. Saaledes mente i al Fald Demokrit, og han kaldte denne 2S) D. V. 54 A 7. **) 54 A 18 cfr. 54 A 16. 55 A 37. n) 54 A 8.