Den Ældste Atomlære

76 Ingeborg Hammer-Jensen snart holdes et Atom fast af et andet, snart standses det ligefrem foreløbigt, og som oftest bliver det hele endnu mere kompliceret, fordi det ikke er enkelte Ato- mer, men Atomkomplexer, Talen drejer sig om. Love eller Betingelser for disse Bevægelser høres der meget lidt om. Aristoteles siger, at Sjælens Atomer, der er de fineste Ildatomer, altsaa kuglerunde og uendeligt smaa,28) bedst kan komme ind overalt og bedst er eg- nede til at sætte andre Atomer i Bevægelse,29) fordi de aldrig hænger fast eller standses. De Atomformer, som flettes ind i hinanden og hages fast i hinanden,30) har naturligvis Tilbøjelighed til at blive sammen, „indtil en stærkere Nødvendighed udefra kommer til og ryster dem fra hinanden og splitter dem ad.“31) — Og det maa man huske, at ingen Ting her i Verden bestaar af en Samling lutter ens Atomer, det drejer sig altid kun om et mere eller mindre, og det overvejende Antals Beskaf- fenhed præger Tingene.32) Ogsaa i dette ser vi Følgen af den mod Midten rettede Modstand, thi var Hvirvlen alene vilde den føre det lige sammen for sig; men den anden Kraft fører nødvendigvis de smaa Atomer ind i Mellemrummene og splitter en Flok smaa med et stort Atom. Selv om man kender Atomernes Bevægelser og dis- ses Aarsager for saa vidt, kan man dog ikke rekonstruere den gammelatomistiske Opfattelse af, hvorledes en Ver- den bliver til, (efter Leukips og Demokrits Mening33) er det jo ikke én Verden men utallige Verdener, der opstaar og gaar til Grunde, er opstaaede og gaaede til Grunde, og vil opstaa og gaa til Grunde, selv om de, M) D. V. 54 A 15. 20) 54 A 28. 55 A 101. 80) nsQinaÅdaasff^ai. var Demokrits Udtryk for dette. S1) 55 A 37 extr. 55 A 135, 67. cfr. Arist. Met. Ill, 5 1009 a 26 f. 8S) Af denne Mening synes allerede Anaximander at have været cfr. D. V. 2 A 17.