Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 77 som de praktiske Folk, de var, concentrerede deres In- teresse om den ene Verden, som de kendte noget til), saa længe man kun har Diogenes’ forvirrede Beretning, der aabenbart blander tiere Kilder sammen. Og man faar ingen Hjælp til Forstaaelsen ved at søge til dem, der før Leukippos lod Verden blive til ved en Hvirvel; thi om Anaximanders Kosmogoni har man saa godt som ingen Efterretninger, og den Smule, der findes, er ren Filosofi, mens Empedokles’ Kosmogoni er Fantasi og Digt, som man vanskeligt kan faa nogen klar Forestilling om, end sige bruge til at klare andres Forestillinger med. Saa er der Anaxagoras. Hans Kos- mogoni ved vi lidt mere om, og flygtigt set synes der at være Forbindelse mellem den og Leukippos’. Men Fæl- lesskabet indskrænker sig ved nærmere Eftersyn til Ting, som de nødvendigvis maatte have fælles og som derfor er uden Betydning, saadant noget som, at det mørke, tunge, fugtige, tætte o : Jorden med Vandet, samles i Midten, og det modsatte o : Luft og Ild, uden- om. Forskellen imellem dem bliver derimod af væsent- lig Art, thi i Anaxagoras’ Kosmogoni griber Verdens- fornuften ind paa ethvert Punkt.34) De gamle Kos- mogonier kan altsaa ikke hjælpe. Men det kan Platons Timaios. I Timaios hedder det :35) Efter at Grundstoffet har faaet de fire Elementers Former og de Egenskaber, som følger dermed, sætter disse Egenskaber, da de hverken er ensartede eller kan holde hinanden i Ligevægt paa noget Punkt, Grundstoffet i en stadig urolig, uregel- mæssig Bevægelse, ligesom en Rystning, der igen ind- virker paa Egenskabernes Bevægelse. (Det vil sige : Grundstoffets Bevægelse er rumlig, Egenskabernes Be- w) Anaxagoras synes ogsaa, hvis det ikke blot er en Gisning af Aristoteles (D. V. 46 A 88), at have opfattet Hvirvlen som en Hvirvel i Vand eller Luft. 35) 52 D f.