Den Ældste Atomlære
Forfatter: Ingeborg Hammer-Jensen
År: 1908
Forlag: I. COHENS BOGTRYKKERIER
Sted: København
Sider: 180
UDK: 3.25
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den ældste Atomlære.
77
som de praktiske Folk, de var, concentrerede deres In-
teresse om den ene Verden, som de kendte noget til),
saa længe man kun har Diogenes’ forvirrede Beretning,
der aabenbart blander tiere Kilder sammen.
Og man faar ingen Hjælp til Forstaaelsen ved at
søge til dem, der før Leukippos lod Verden blive til ved
en Hvirvel; thi om Anaximanders Kosmogoni har man
saa godt som ingen Efterretninger, og den Smule, der
findes, er ren Filosofi, mens Empedokles’ Kosmogoni er
Fantasi og Digt, som man vanskeligt kan faa nogen
klar Forestilling om, end sige bruge til at klare andres
Forestillinger med. Saa er der Anaxagoras. Hans Kos-
mogoni ved vi lidt mere om, og flygtigt set synes der at
være Forbindelse mellem den og Leukippos’. Men Fæl-
lesskabet indskrænker sig ved nærmere Eftersyn til
Ting, som de nødvendigvis maatte have fælles og som
derfor er uden Betydning, saadant noget som, at det
mørke, tunge, fugtige, tætte o : Jorden med Vandet,
samles i Midten, og det modsatte o : Luft og Ild, uden-
om. Forskellen imellem dem bliver derimod af væsent-
lig Art, thi i Anaxagoras’ Kosmogoni griber Verdens-
fornuften ind paa ethvert Punkt.34) De gamle Kos-
mogonier kan altsaa ikke hjælpe. Men det kan Platons
Timaios.
I Timaios hedder det :35) Efter at Grundstoffet har
faaet de fire Elementers Former og de Egenskaber, som
følger dermed, sætter disse Egenskaber, da de hverken
er ensartede eller kan holde hinanden i Ligevægt paa
noget Punkt, Grundstoffet i en stadig urolig, uregel-
mæssig Bevægelse, ligesom en Rystning, der igen ind-
virker paa Egenskabernes Bevægelse. (Det vil sige :
Grundstoffets Bevægelse er rumlig, Egenskabernes Be-
w) Anaxagoras synes ogsaa, hvis det ikke blot er en Gisning af
Aristoteles (D. V. 46 A 88), at have opfattet Hvirvlen som en
Hvirvel i Vand eller Luft. 35) 52 D f.