Den Ældste Atomlære

78 Ingeborg Hammer-Jensen vægelse er Overgang fra den ene Tilstandsform til den anden ;* * 36) disse to Bevægelser indvirker altsaa paa hin- anden). Ved denne Rystning finder der en Sondring Sted, ligesom man ser den foregaa med Sold og andre Bedskaber, der bruges til at rense Korn med, hvorved det tunge og tætte samles for sig, det løse og lette for sig. Da de fire Elementer rystedes saaledes ligesom i et Sold, kom det mest uligeartede længst fra hinanden, medens det lige søgte sammen, og saaledes fik Elemen- terne deres Plads, førend Verden blev indrettet. At Atomistikernes Kosmogoni ligger bagved dette, kan man da ikke godt tvivle om. Her faar man det Indtryk, at Rystningen som Urbevægelse ogsaa tiltalte Atomisti- kerne, fordi den for dem var en ganske simpel, uordnet Faren mellem hinanden i alle Retninger, blot Be- vægelse, uden nogen som helst Tendens, og derfor og- saa saa fomdsætningsløs som muligt, saa at den ikke opholdt med Spekulation over det, der gik forud, som dog ingen kan vide noget om. Dette suppleres ved, hvad der andet Steds37) siges om Bevægelses Art og Betingelse. Hvad man mener om den Ting, betragtes som Udgangspunkt og Basis for en stor Del af Fysiken, og der lægges megen Vægt paa Enighed paa dette Punkt. Anledningen til, at Platon kommer ind paa dette, er, at han i det foregaaende til nogle fysiske Forklaringer har brugt den Sætning, at Bevægelse er betinget af en inhomogen Masse ;38) hvor vi finder en Masse af ensartede Partikler, er der Hvile. Dette afhænger, som Platon siger, af Rystningen, Sigte- bevægelsen, den vil altid udsondre de Partikler, der er 90') Begrebet Bevægelse havde, som bekendt, i den græske Filosofi en meget vid Betydning, cfr. fx. Theæt. 181 D: Bevægelse deles i Stedforandring og Kvalitetsforan dring (<rMotw<wf). 37) 57 D f. 88) 57 A.