Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 79 lettere eller tungere end de omgivende, og føre dem den ene eller den anden Vej. Denne Sætning er altsaa Ato- mistikernes ; hos Platon har Begrundelsen af den faaet en lidt ejendommelig Farve, det ser næsten ud, som om han mener, at det er den store Masse af beslægtede Ele- mentpartikler, der trækker de enkelte forvildede Ele- mentpartikler af samme Slags til sig. (Dette Træk bli- ver endnu tydeligere i det følgende). Han undersøger nu, hvorfor den oprindelige Bevægelse, som opstod i den inhomogene Urmaterie, da ikke er standset, idet hvert Element, som vi ovenfor saa, havde samlet sig paa sit Sted. Og han kommer til følgende Forklaring. Efter at det heles Omkreds har sammenfattet de forskellige Elementer, vil den, da den er rund og i Følge sin Na- tur vil concentrere sig i sig selv, presse alt sammen og ikke lade nogen tom Plads tilbage. Ved rund maa her forstaas kuglerund, som Sammenpresningen viser, og i det foregaaende har Timaios ogsaa tillagt Universet Kugleform39) (som næsten alle Filosofer i Oldtiden gjorde). Der hvor vi fik Platons egen Opfattelse af Sa- gen, blev det Kugleformen, fordi det var den skønneste og fuldkomneste Form. Det Motiv slaar ikke til her, hvor der forudsættes en Iagttagelse og i al Fald anende Forståaelse af Overfladespænding og af, at Kuglefor- men er Resultatet af en Stræben efter at faa den mindst mulige Overflade.40) Og naar vi søger Forbilledet, hvor- efter Platon omdannede sin Verdensbetragtning, min- des vi den mod Midten rettede Modstand i Leukips Kos- 89) 33 B, hvor Betegnelsen xvxXoiegés ogsaa er brugt. — Alle- rede med Anaximander var man kommet bort fra den opr., naive Tro, at Himlen var en Halvkugle, som hvilede paa Jorden, og havde gjort det for Astronomien fundamentale Fremskridt at opfatte den synlige Himmelhvælving som en Del af en hel Kugle. Dog tog det lang Tid forinden denne Opfattelse fortrængte den gamle Tro fra den almindelige Bevidsthed, cfr. Herod. V, 92 a. 40) Det, som her kaldes q rrt? nirkr\<Jtw? gvrocfo?.