Den Ældste Atomlære

80 Ingeborg Hammer-Jensen mogoni. At den er at forstaa som Overfladespænding i en Kugle, bekræftes ved, at den virker i en Kugle og sæt- tes i Forbindelse med en Hud om denne Kugle. Det er naturligt og let forklarligt, at Atomistikerne, naar de er blevet opmærksomme paa Fænomenet Overflade- spænding, har forklaret det som en Hud, der danner sig om Genstanden. Huden omkring Verden kaldte de ogsaa for Verdens Chiton, og de antog, at den var sammen- flettet af hagekrummede Atomer.41) Og naar Demokrit kun kan udtale sig bestemt om en eneste Forms Forhold til Atomerne, kun kan sige, at de mindste Atomer i al Fald har Kugleform, maa det vel hænge sammen med, at han som Philoponos mener,42) har vidst, at af Le- gemer med lige stor Masse har Kuglen mindst Overflade. Demokrits Smaakugler staar ogsaa for Aristoteles som de mindst mulige Legemer.43) Platon udvikler nærmere, hvorledes denne Sammen- presning driver de fineste Partikler, som jo til at be- gynde med laa uden om det hele, ind imellem alt, fordi de kan smutte ind i alle Mellemrum og gennem de tyn- deste Revner. De næstfineste presses ogsaa ind mange Steder, omend naturligvis mindre end de fineste, da de jo af og til standses, hvor de andre smuttede ind; og saaledes videre forrykkes Fordelingen, indtil vi har den inhomogene Masse, hvor de fineste Partikler lig- ger i stort Antal mellem de groveste, thi jo større Par- tiklerne er, des større Mellemrum faar vi. Der kan saa Hvirvlen, Sondringen, igen gøre sin Virkning gæl- dende. I Platons som i Atomistikernes Verden virker 41) D. V. 54 A 23. “) de anima p. 84 f. (Hayduck). Et Begreb om Overfladespæn- ding kan de have faaet fra Vanddraaber paa Kaalblade o. lign. cfr. Simplic. in de cæl. II, 4 p. 187 a. 43) de anima I, 4, 409a.