Den Ældste Atomlære

Den ældste Atomlære. 81 altsaaHudens Spænding og Rystningen imod hinanden, saaledes at vi vel har største Delen af de fineste Atomer yderst, og største Delen af de andre Arter, hver paa det Sted, deres Størrelse berettiger dem til, men en meget stor Del af alle Slags Partikler er presset rundt om- kring ind imellem hverandre uden nogen som helst Orden.44 * 46) Hertil skal endnu føjes Definitionen paa Begrebet Vægt.'15) Den begynder med en Polemik mod den gængse Op- fattelse, der sætter Vægt i Forbindelse med et absolut oppe og nede ; hvor urimelig den er, naar Verden er en Kugle, i hvis Midtpunkt Jorden er, paavises udførligt. Men hvorledes er Folk da kommet til den gale Opfat- telse af Vægt, spørger Timaios videre. Ved en Mis- forstaaelse af det rette Forhold. Det er jo nemlig saa- ledes, at hvert Element grundet paa den stadigt varende Hvirvel har sit bestemte Sted, hvortil det stræber. Føl- gelig vil man mærke en Modstand, hvis man søger at fjerne en Del af et Element fra sit Sted; hvis vi fx. vil fjerne noget jordagtigt fra Jordmassen, vi] dette j’ord- agtige stræbe tilbage mod Jorden igen, det vil sige, hvis vi løfter en Ting i Vejret, vil vi mærke en Tendens hos den til at falde nedefter, hvilket er ganske tydeligt, hvis vi anbringer Tingen paa en Vægtskaal, der let kan be- væge sig op og ned. Paa samme Maade ser vi, at Il- dens Vægt altid faar den til at stige, fordi dens Sted, 44) Et Spor af disse to Bevægelser har vi maaske ét Sted hos Aristot. (D. V. 55 A 69), hvor han bebrejder Atomistikerne, at de har ladet Verden blive til af sig selv: ano ravroudrov yd o ytyveaftat rrji' di.i'rii' diax^ivaactv xai xaraoTr]Oc(ow eis Tavirji' T/jr rdZty to md; bagved disse Ord skimtes en divi], der har ad- skilt Stoffet, og en deraf uafhængig Bevægelse, der har hjulpet den med at frembringe den nuværende Tingenes Orden. 46) 62 C ff. XVIII. 6