Den Ældste Atomlære

'■ • \ --IHK- ■ ■_n twunr—rr~~—Twr-fTHnSSrn 82 Ingeborg Hammer-Jensen dens Elements Hovedmasse, er yderst om Verden. Det vi opfatter som en Tings Vægt, er altsaa i \irkeligheden dens Stræben efter at komme til sit Sted, sammen med sin Art. Egenskaberne tung og let fremkommer saa derved, at en større Masse altid gør mere Modstand mod at blive løftet end en mindre Masse af samme Stof, naar Kraften, der vil flytte den, er den samme.* * * 46) Her staar altsaa Liepmanns Lov som Definition paa Vægt. At den med Rette maa henføres til Atomistikerne, viser de Fænomener, den forholder sig til: den atomistiske Hvirvel, Ildens Opdrift, Benægtelsen af det absolute oppe og nede. At Atomistikerne var de første, der gav sig til at tænke over, hvorledes det egentligt forholdt sig med Begreberne tung og let, kan man vel slutte af Aristoteles’ Ord om, at Anaxagoras og Empedokles ikke havde opstillet Definitioner paa de Ting.47) I Platons Fremstilling her ser vi tydeligt, hvorle- des Læren om Elementernes S t e d er, som sætter Blomst hos Aristoteles, er ved at udvikle sig af Atomi- stikernes simple Sigtebevægelse. Det er et typisk Ex- empel paa Platons og Aristoteles’ Forhold til Atomisti- kerne : her den mekaniske Hvirvel, som hos Aristoteles er blevet til, at Stederne virker som Kræfter hver paa sit Element; her den mekaniske Hvirvel, hos Ari- stoteles det absolut tunge og absolut lette. Ved Hjælp af Timaios kan vi nu danne os et fuld- stændigt Billede af de gamle Atomistikeres Kosmogoni, hvilket Diogenes ikke kunde hjælpe os til, fordi vi i Tim. er saa heldige at have et helt, det eneste hele Skrift om Fysik fra Oldtiden (naar undtages Aristote- 4<5) ycto pttci (fvotx Su« utTEMoiZoutvotv, to uei' eTmttov uiiXkov, to rfc n’kéov rjTTox avayxT] 7iov xawTStvopGvov ^vxtntøO-at lij ßta, xai to piéx noXv ßagv xai xicrm <ps()o(J.6vov xKrftr[Vcu, ro dé apiiXQOV é'ÅcapQov xai avto. 47) I). V. 46 A 68.