Den Ældste Atomlære

84 Ingeborg Hammer-Jensen masse omkring Centrum), men da den med Tiden var blevet tæt og tung, stod den stille. Man maa huske, at Demokrit tior, at Jorden er diskosformet.50) I ét ene- ste Sekund har vi denne Tilstand : den fuldstændige Sondring efter Elementer i Verdensk uglen, i det Øje- blik nemlig, da Kuglen bliver til, i næste Sekund virker Kuglens Overflades Spænding, og Fordelingen forryk- kes Derved sker ogsaa det, at Huden bliver tynd, som 60) Leukip mente den var cv/j.Ttai'OEul'r'is (D. V. 54 A 26). Det gor jo ikke videre Forskel, og begge har rimeligvis benyttet samme Bevis for deres Paastand. (Ar. de cælo II, 13, 294 a; mangler hos Diels). Platon lærte ligesom Pythagoræerne, at Jorden havde Kugle- form (fx. Phædo 108 E); det siges ganske vist ikke udtrykkeligt i Timaios, men man maa gaa ud fra, at den har samme Form som de andre Himmellegemer, der ligesom Universet er kugleformede (40 A). Jordens Diskosform forklarer Atomistikerne, hvorledes det gik til, at Jorden blev i Midten, et Problem, der havde beskæftiget de gamle Filosofer meget. Det nærmere herom beretter Arist. (D. V. 3 A 20). For Forstaaelsen maa man tage et større Stykke med end Diels har anført; og der maa læses Tonov Ixavov a&oöov <év> tm xdtw&Ev riQEpeii', thi som der staar, kan man ikke finde Meningen. to xurw'/éx i Betydning Rummet nedenunder, har sin Parallel fx. Dem. II, 10. ra xaicod-ex — Husets nederste Etage. Arist, slaar Dem. sammen med Anaximenes og Anaxagoras, men de mange Be- viser, som han taler om, deriblandt specielt det nedenfor nævnte, har Demokr., som er den sidste, altsaa i hvert Fald haft; hvor meget af dette der var Demokrits eget, kan vi ikke afgøre, men har Lov og Grund til at tro, at det ikke var den mindste Del. Jorden er altsaa en stor Diskos, der ligger midt i Verdens kugle- runde Skal; denne Diskos er saa stor, at den lukker for den neden- under værende Luft som et Laag, o: den har næsten samme Dia- meter som Verdenskuglen, saa at der kun bliver meget snæver Passage for Luftmassen i den nederste Halvkugle. Saa vil Luften blive roligt forneden ligesom Vandet i Klepsydrer — ikke løber ud af de smalle Bundhuller, naar der er lukket foroven, maa Fortsættelsen vel være. Lignelsen halter jo lidt og navnlig kan det indvendes, at her ikke tages Hensyn til, at der ikke er Forskel paa op og ned i Verdenskuglen. Maaske er Inkonsekvensen Demokrits; dog maa det bemærkes, at det hele er blevet meget uklart ved, at Aristot. har smeltet Anaximenes’, Anaxagoras’ og Demokrits sikkert forskellige Hypoteser sammen til ét.