Arbeiderorganisationernes Maal Og Midler

21 nærmere vod af Hensyn til Pladsen, men derimod kunne de, for don Enkelte som for Stat og Samfund truende Virkninger af denne Centralisation ophæves ved Udviklingen af dertil egnede Institutioner, og til disse høre til don ene Side saadanne, der kunne fremkaldes ved Statsforanstaltninger — Arbeider- love m. m. — og til den anden Side i første Linie Arbcidets Sammenslutning og Organisation. Denne Vei er den eneste, ad hvilken Arbeideren kan sikre sig den samme Ligestilling overfor Ar- bejdsgiveren som enhver anden Sælger maa ind- tage overfor Kjøbcren ved Salget af sin Vare, dersom dette Sa]g ikke skal gaae over til at blive et Rov. Dette er et Forhold, som Staten jo fra Arilds Tid har modsat sig paa andro Omraa- dcr f. Ex. gjennem Aagerlovgivningen, men som den paa dette maa modsætte sig med sin hole Magt og Myndighed, fordi Arbeids- giverens ensidige Fastsættelse af Arbeids- betingelserne vil føre til Arbejderens fak- tiske Trældom, en Tilstand hvorunder don moderne Stat maa styrte sammen, saavist som ingen Stat i Vorden i Længden har kunnet lade sig ernære af, eller sine Funktioner udøve af Trælle. Vi so altsaa, at vi ogsaa fra vort eget Stand- punkt, det praktiske Livs, komme til Aner- kjendelse af Arbeiderorgan isati onerne som uundværlige Lod i Samfundets Organisation. En jævn, fornuftig Arbejder, der, uden at bekymre sig om Doktriner olier »Principer«, hverken fra den ene eller anden Side, skulde udtrykke, hvad lian onskede for sig og sin Klasse, maatte gjorc det i folgende to Krav: 1. Tilstrækkeligt at leve af i Forhold til