Arbeiderorganisationernes Maal Og Midler

31 internationale Aftaler nødvendige ved Forandringer i en saa væsentlig Del af Produktionsomkostningerne som Arbeidslønnen udgjør, det lifgor tillige i, at Kapitalen er international, og som vi have set i de foregåaende Artikler, har en stigende Tendens til Koalition, hvilken den selvfølgelig ogsaa anvender under Arbeidsstridigheder. Men det ligger endelig og maaske mest i, at den me n eskel i ge Arbeits- kraft i sin Egenskab af Vare er internatio- nal og lader sig flytte fra Produktionssted til Pro- duktionssted af Kapitalen. Derfor se vi ogsaa, at saasnart en Stat for Alvor begynder at tage sig af sine Arbeiderforhold, saa maa den søge at træffe internationale Overens- komster om on Mængde Forhold, som den ikke kan ordne selvstændig uden at risikere at bebyrde sin Produktion for Verdensmarkedet med saadanne Omkostninger, at den maa ligge under, og ganske det samme gjælder Arbeiderorganisationerne, naar do ville gjøro det muligt for deres Medlemmer at deltage i Fastsættelsen af Arbeidsbetingelserne. Dot var sikkert ikko for Fornøielses Skyld, at don tysko Keiser sammenkaldte den internationale Arbeiderkonference forrige Aar. Dot var en Conse- kvens af den tyske Arbeiderlovgivning, der for- rykkede do tidligere Produktionsforhold ogsaa for Varer, der skulde konkurrere i Verdensmarkedet; det var en Consekvens som allerede for flere Aar sidon var fremhævet af Bismarck som Hoved- vanskeligheden ved Ordningen af disse Forhold, og det kan jo heller ikke nægtes, at det or on Ho- ved vanskelighed. Mon ganske det samme gjælder, naar vi forlade Statens Standpunkt og stille os paa Arbeiderorganisationernes. Ogsaa disse ville gjøre noget Alvorligt i Arbeiderspørgsmaalet, og ogsaa disse støde derfor paa den samme Hindring