Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

ASTRONOMISKE OBSERVATORIER. 173 der altid findes een eller flere lysere Stjerner, hvis Sted i Forvejen er kendt, og man faar derved alle de iagttagne Stjerners Steder bestemte. Retter man f. Eks. Kikkerten mod Himlens Ækvatoregn og sætter sig hen og og ob- serverer paa nævnte Maade en Time i Træk, faar man Stjernernes Pladser bestemte i en 15 Grad lang og x/3 Grad bred Zone af Himlen, og Instrumentet kaldes derfor ogsaa Zoneinstrument. Der lægges ved saadanne Iagttagelser navnlig ogsaa an paa svagere Stjerner, og Kikkerten er derfor noget større end Meridiankredsens. Ækvatorealet, ogsaa kaldet Refractoren, der i 1861 opstilledes under Kuplen, var, hvad man den Gang kaldte et stort Instrument. Selve Kikkerten var fra Merz i München; dens Længde var hen ved 5 Meter eller 15 Fod; Objektivets Aabning var 26 Centimeter eller 10 Tommer. Opstillingen var af Junger iKjøbenhavn. Dette endnu gode Instrument blev imidlertid i 1894—95 erstattet af et andet, fordi det ikke egnede sig til astronomisk Fotografi, hvilken i de seneste Aar er kommen til at spille en stor Rolle, og ligger nu indpakket i Kasser, da Observatoriet mangler Midler til at opstille det i Observatoriehaven. Det nye Ækvatoreal blev, som sagt, opstillet under Kuplen i 1894—95 og har med Opstilling og Tilbehør kostet i alt 49,400 Kr. Fig. 124 viser det som Helhed. Kikkertrøret er ikke rundt, men ovalt; det indeholder nemlig egentlig to Kikkerter ved Siden af hinanden, en visuel (paa Dansk Øje-) Kikkert til at kigge i paa sæd- vanlig Maade og en astrofotografisk til at fotografere med. Der findes altsaa ved den Ende af Røret, der i Figuren maa tænkes forlænget lidt opad, to Objektiver ved Siden af hinanden, et visuelt og et fotografisk. Det visuelle Objektiv har en Aabning af 36 Centimeter eller i33/< Tomme, vejer med Indfatning 25 Kilogram eller 50 Pund og har kostet 8900 Kr. Det fotografiske Objektiv