Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

172 ASTRONOMISKE OBSERVATORIER. sige, kan altsaa ikke gøre Iagttagelser med Meridian- kredsen. Jo, ogsaa det lader sig gøre ved Hjælp af Kronografen, der for øvrigt ogsaa benyttes meget af ikke døve. Kronografen, paa Dansk Tidsskriveren, ligner et al- mindeligt Telegrafapparat. Kun er der i Stedet for een anbragt to Stifter lige ved Siden af hinanden tværs over den løbende Papirstrimmel. Den ene af disse Stifter staar i Forbindelse med et Ur og afsætter en Prik paa Papir- strimlen hver fulde Sekund. Den anden staar i Forbindelse med en Nøgle ved Instrumentet og afsætter en Prik paa Papirstrimlen, hver Gang man trykker paa Nøglen. Trykker man da paa Nøglen i det Øjeblik, man ser Stjernen passere Traadkorsets Midte, kan man senere paa Papirstrimlen se, til hvilken Sekund og Brøkdel af Sekund det skete. Denne Maade at iagttage paa kaldes Registrermetoden. Passageinstrumentet anskaffedes først i 1872, og mange ville vel mindes at have set det paa Udstillingen i 1872. Glassene ere fra Optikeren Merz i München, Op- stillingen fra Jiingers mekaniske Etablissement i Kjøben- havn. Kikkerten er lidt over 21/2 Meter eller 8 Fod lang. Objektivets Aabning er 16 Centimeter eller 6 Tommer. Det er ligesom Meridiankredsen opstillet saaledes, at man med det kun kan iagttage Stjernerne, naar de passere Meri- dianen. Men de store Højdekredse mangle. Til Gengæld er der i Kikkertens Felt anbragt en med den vandrette Midter- traad parallel bevægelig Traad, ved Hjælp af hvilken man kan maale, hvor meget over eller under Midtertraaden en Stjerne passerer. Instrumentet kan nu bruges paa følgende Maade: Man klemmer Kikkerten fast i en bestemt Stilling og iagttager nu for alle de Stjerner, man efterhaanden ser passere Feltet, baade Klokkeslættet, til hvilket de pas- sere den lodrette Midtertraad, og den Afstand, de da have fra den vandrette Midtertraad. Blandt disse Stjerner vil