Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

10 KOMPASSET. Aarhundrede sin største Misvisning, omtrent 18 Grader. Derefter begyndte den at gaa tilbage, og nu er Misvis- ningen omtrent n Grader. Og paa lignende Maade gaar det overalt paa Jorden. Men selv om man kender Misvisningens Størrelse i en vis Del af Havet, kan man dog blive narret af Kom- passet. Undertiden tror man, at alt er i Orden, og saa viser det sig, at Skibet er kommet ud af sin rette Kurs; paa saadanne Steder maa der da være ganske særegne Omstændigheder til Stede, der have forstyrret Kompasset; det kommer sandsynligvis af, at der paa Havbunden eller under denne findes Jernmalme, som ere magnetiske; dette indtræffer, som venteligt, snarest ved Kysterne og paa grundt Vand. At det er Jernmalme, der frembringe saadanne P'or- styrrelser, er saa meget sikrere, som det samme undertiden bemærkes paa Landjorden, og da har man i Reglen kunnet paavise, at Jorden enten er jernholdig, eller at der findes Jernmalme paa dette Sted. Jern er netop et Stof, som er til Stede overalt, om end som oftest i ringe Mængde. I Sverrig har man i mere end hundrede Aar brugt Kom- passet til at søge efter Jernmalm. Har man Grund til at tro, at saadan Malm findes i en Egn, prøver man det nøjere med Kompasnaalen; Nordpolen vil da drages hen mod det Sted, hvor Malmen findes, og det kan saaledes temmelig nøje forudsiges, hvor man skal grave efter den. Bedre er det at bruge det saakaldte Bjergkompas, der bestaar af en Magnetnaal, der kan dreje sig om en vand- ret Akse. Naar den bringes hen over et Sted, hvor der er Jern i Jorden, vil Nordpolen drages nedad. Mærkeligt nok har man ogsaa her i Landet paa denne Maade kunnet spore Virkningen af Jern i Jordbunden. Direktøren for meteorologisk Institut, A. Paulsen, har maalt Misvisningen paa mange Steder i Landet uden at finde