Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

KOMPASSET. I I noget særligt; kun paa Bornholm var Misvisningen meget ejendommelig. Følger man en Linie fra Øens Nordspids til dens Sydspids, er Misvisningen omtrent 9 Grader vestlig; Vest for denne Linie er den indtil 3 Grader mindre, Øst for Linien indtil 2 Grader større, hvilket er meget store Afvigelser paa saa kort en Strækning. Forklaringen heraf ligger sikkert nok i, at den Granit, hvoraf største Delen af Bornholm er dannet, er meget jernholdig; tager man et Stykke Granit og holder det hen til et Kompas, drejer Naalen sig kendeligt. Skibets Magnetisme. Men vi have endnu ikke talt om den største Vanskelighed, der møder Sømanden under Brugen af Kompasset; det er den, der skriver sig fra Jernet i Skibet selv. I gamle Dage, da Skibene byggedes af Træ, og da ingen Dampmaskiner fandtes i dem, var det egentlig kun Ankere og Kættinger, der kunde volde Bryderi. Men nutildags bygges de store Skibe næsten udelukkende af Jern og Staal, og disse Ting maa jo forstyrre Kompasset meget. Man vil paa et saadant Skib finde, at Kompasset, i Stedet for at vise mod Nord, kan pege mod Nordøst eller Nordvest, maaske helt mod Øst eller Vest ja endog mod Syd; Kompasset er i Virkeligheden ganske ubrugeligt, hvis man ikke kan rette Fejlen. For at gøre dette, maa det først staa klart for en, hvorfra Fejlen hidrører. For det første maa vi da lægge Mærke til, at Skibet, mens det bygges, bliver magnetisk, saaledes at det faar en Nord- ende i den Del, der vender mod Nord, en Sydende i den Del, som er mod Syd. Skibet er derfor en stor Magnet, der kan virke stærkt ind paa Kompasnaalen. For det andet virker Jernet i Skibet som alt Jern tiltrækkende paa den nærmeste Pol. Nu sørger man selvfølgelig for at opstille Kompasset paa et passende Sted i Skibet, hvor det er saa langt fra Jernmasserne som muligt, undertiden hænger man det