Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

12 KOMPASSET. endog højt op over Dækket. Derpaa prøver man ved Hjælp af Magneter, der slaas fast til Dækket eller an- bringes i Kompashuset, at bringe Naalen til at staa rigtigt. Ogsaa anbringes Stænger eller Kugler af almindeligt Jern i Nærheden, og man flytter dem frem og tilbage, indtil Kompasset igen viser rigtigt. Helt at ophæve Fejlen er noget besværligt, men man kan forholdsvis let bringe den ned til et Par Grader. Men selv om Fejlen en Gang er rettet, kan man ikke stole paa, at Kompasset i længere Tid vil vise rigtigt; navnlig paa lange Rejser maa det hyppig prøves, naar man ikke vil udsætte sig for store Ulykker. Det magnetiske Observatorium. Man forstaar nu, at Kompasset, der synes at være en saa simpel Ting, i Virkeligheden giver Anledning til mange Overvejelser, og alt, hvad der angaar det, har en saa overmaade stor Vig- tighed, først og fremmest for Søfarten, at det har været nødvendigt at indrette Observatorier, hvor alle disse Ting kunne maales og prøves. Ligesom man paa et astronomisk Observatorium følger Solens, Maanens og Stjernernes Gang, hvilken man maa kende for at finde Tiden, og for at Sø- manden ved deres Hjælp kan bestemme sit Sted paa Havet, saaledes følge de magnetiske Observatorier Magnet- naalens Bevægelser. Ogsaa i Kjøbenhavn findes et saadant Observatorium. Ved dette er der nu for det første den Ejendommelighed, at man ikke kan bygge det, hvor man vil; der maa nemlig ikke findes Jern i store Mængder i dets Nærhed, og Byg- ningen selv maa være jernfri; alle Hængsler, Haandtag, Søm o. lign, maa derfor være af Messing eller andet Metal, kun ikke af Jern. Ogsaa de Personer, som arbejde derinde, maa lægge alle Jerngenstande som Nøgler og lignende fra sig, inden de gaa derind. Strengt taget maa der kun være een Magnet i Observatoriet, da de gensidig ■