Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

288 SKIBET. Bane ikke kunne konkurrere med de store Lastdampere, som gaa en meget længere Vej Syd om Asien; Banerne fra St. Petersborg til Odessa kunne heller ikke arbejde billigere end Dampere, som gaa rundt om hele Europa mellem disse Byer. Til forskelligt Brug antage Skibene nu mange Slags Former, der passe til hvert særligt Øjemed, men Hoved- betingelser, som ere fælles for alle, ere: i) at Skibet kan flyde uden at synke for dybt med sin Ladning inde, og 2) at Skibet ikke kæntrer og vender Bunden i Vejret. Naar Skibet opfylder den første Betingelse, beror det paa det berømte Princip, der først blev fremsat af Archimedes, nemlig at enhver Genstand, som er nedsænket i Vand, bliver baaret op af Vandmassen paa en saadan Maade, at den tilsyneladende mister i Tyngde saa meget, som den Vandmasse vejer, som den har fortrængt. Denne Vandets Bærekraft virker, naar Vandet og Genstanden begge ere i Ro, som om Kraften var samlet i et Punkt, nemlig Tyngdepunktet af det Rumfang Vand, der blev fortrængt af Genstanden. Naar man nu lægger en Genstand roligt hen paa Vand, vil den begynde at synke og samtidig forandre sin Stilling paa Vandet, indtil Tyngdekraften, som kan tænkes at virke nedad paa Genstanden i dens eget Tyngdepunkt, akkurat opvejes af Vandets Bæreevne, som ogsaa benævnes Opdriften, og som virker opad paa Genstanden i den for- drevne Vandmasses Tyngdepunkt (Opdriftcentret). Nu ved man, at for at 2 Kræfter skulle opveje hin- anden, maa de 1) være lige store og modsatte, 2) ligge i hinandens Forlængelse. Lad os nu se, hvordan Sagen stiller sig med et Skib. Her ved man til at begynde med, hvor megen Ladning man vil bære, og af Erfaringen lærer man, hvormeget Skibet da selv vil komme til at veje. Nu maa man