Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SKIBET. 289 bygge det af et saadant Rumfang for den Del af det, som man tænker sig skal komme til at være nedsænket i Vandet, at Vægten af det fortrængte Vand svarer til Summen af de ovennævnte to Vægte. Naar man har gjort det, kan man være sikker paa, at ens Skib vil flyde netop saa dybt paa Midten, som man har tænkt sig, men hvis man ikke har passet paa at fordele Vægten af selve Skibet med hvad dertil hører, samt Ladningen, saaledes at deres fælles Tyngdepunkt falder i samme lodrette Linie som Opdriftcentret, kan man ikke være sikker paa, at Skibet ikke stikker den ene eller den anden Ende dybere ned, end man vil have det. Lad os nu antage, at alt dette er klaret, saa er der dog den anden Hovedbetingelse at passe paa, nemlig at Skibet ikke vender Bunden i Vejret ved at vælte til Siden. Thi selv om de 2 Tyngdepunkter, vi have omtalt, ligge i samme lodrette Linie, kan det godt hænde, at Skibets Tyngdepunkt ligger saa langt over Opdriftcentret, at det hele vælter ved det mindste Stød til en Side. Vi ville nu undersøge, hvordan disse Punkter bør ligge i Forhold til hinanden, for at sikre, at Skibet har Stabilitet, d. V. s. at det vil rette sig op igen, naar det af en eller anden Grund har krænget over til en Side. Lad Fig. 183 forestille et Snit tværs over Midten af et Skib, og lad G være det fælles Tyngdepunkt for Skroget, Ladningen etc. Lad B være Opdriftcentret. I G kan da Tyngdekraften tænkes virkende nedad med en Størrelse, som er lig Vægten af det hele, og denne Kraft balanceres af Vandets Bæreevne, som med en lige saa stor Kraft virker opad i B. Nu kunde man tro, at de 2 Punkter skulde ligge i omvendt Orden, for at det hele skulde blive staaende; en Genstand, som klemmes inde mellem 2 Kræfter, vil som Regel helt kæntre til Siden og vende sig om, indtil den endelig kommer til Ro under Paavirkning af disse 2 19