Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen
Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour
År: 1898
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: J. Jørgensen & Co.
Sider: 515
UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000245
Med 302 Illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKIBET.
291
Skibet rette sig op, hvis det af en eller anden Aarsag er
blevet krænget over og derpaa overladt til sig selv; i
dette Tilfælde siges Skibet at være stift. Man kan ud-
trykke det samme paa eri anden Maade, nemlig ved at
sige, at Skibet viser en stærk Tendens til at holde sin
Midterlinie vinkelret paa Vandfladen. Falder M tæt oven
for G, siger man, at Skibet er rankt, og man mærker det
ved, at der ikke skal meget til for at faa det til at lægge
sig paa Siden. Falder endelig M under G, have vi ovenfor
set, at det gaar galt. Afstanden fra G til M kaldes Meta-
centerhøjden. For at have et Skib, som er sikkert, skal
man altsaa lægge M over G, men ikke lige meget for alle
Slags Skibe. Tager man en Sejler, som skal være i
Stand til at holde sig oprejst, eller saa nær som muligt
saa, medens Vindens Tryk paa Sejlene søger at kæntre
den, maa den have en Metacenterhøjde, som i enkelte
Tilfælde kan være saa meget som 10 Fod, og som kan
naa saa langt ned som til 2—3 Fod. For en Handels-
damper har man Tilfælde med kun ca. 1 Fod og mindre
endnu, idet der for manges Vedkommende er endnu et
Forhold, som gør sig gældende, som vi skal se i det
følgende.
Rulning og Duvning. Skibets Bevægelser i Søen
hænge paa det nøjeste sammen med Metacenterhøjden,
saaledes at naar denne er forholdsvis stor, ville Skibets
Slingringsbevægelser til Siderne være forholdsvis hurtige,
og omvendt; dette kan man let indse ved at lægge Mærke
til, at jo større Magt Opdriften har til at rette Skibet op,
des hurtigere vil dette ogsaa ske, efter at Skibet er blevet
krænget over. Naar Skibet krænger fra den ene Side til
den anden skiftevis, siges det at rulle, og naar det skifte-
vis løfter For- og Agterenden, siger man, at det duver.
Navnlig Rulningen foregaar ofte i en aldeles bestemt Takt,
afhængig af Skibets Tilstand.
>9’