Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

Forfatter: K. Prytz, C. Christiansen, P. La Cour

År: 1898

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: J. Jørgensen & Co.

Sider: 515

UDK: 530 Hver Gl., 530 Hver gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000245

Med 302 Illustrationer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
SKIBET. 291 Skibet rette sig op, hvis det af en eller anden Aarsag er blevet krænget over og derpaa overladt til sig selv; i dette Tilfælde siges Skibet at være stift. Man kan ud- trykke det samme paa eri anden Maade, nemlig ved at sige, at Skibet viser en stærk Tendens til at holde sin Midterlinie vinkelret paa Vandfladen. Falder M tæt oven for G, siger man, at Skibet er rankt, og man mærker det ved, at der ikke skal meget til for at faa det til at lægge sig paa Siden. Falder endelig M under G, have vi ovenfor set, at det gaar galt. Afstanden fra G til M kaldes Meta- centerhøjden. For at have et Skib, som er sikkert, skal man altsaa lægge M over G, men ikke lige meget for alle Slags Skibe. Tager man en Sejler, som skal være i Stand til at holde sig oprejst, eller saa nær som muligt saa, medens Vindens Tryk paa Sejlene søger at kæntre den, maa den have en Metacenterhøjde, som i enkelte Tilfælde kan være saa meget som 10 Fod, og som kan naa saa langt ned som til 2—3 Fod. For en Handels- damper har man Tilfælde med kun ca. 1 Fod og mindre endnu, idet der for manges Vedkommende er endnu et Forhold, som gør sig gældende, som vi skal se i det følgende. Rulning og Duvning. Skibets Bevægelser i Søen hænge paa det nøjeste sammen med Metacenterhøjden, saaledes at naar denne er forholdsvis stor, ville Skibets Slingringsbevægelser til Siderne være forholdsvis hurtige, og omvendt; dette kan man let indse ved at lægge Mærke til, at jo større Magt Opdriften har til at rette Skibet op, des hurtigere vil dette ogsaa ske, efter at Skibet er blevet krænget over. Naar Skibet krænger fra den ene Side til den anden skiftevis, siges det at rulle, og naar det skifte- vis løfter For- og Agterenden, siger man, at det duver. Navnlig Rulningen foregaar ofte i en aldeles bestemt Takt, afhængig af Skibets Tilstand. >9’