Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

292 SKIBET. Lad os nu se paa, hvordan Forholdet stiller sig i op- rørt Sø. En lille Genstand, som flyder paa Vandet, som er i Bølgebevægelse, vil, naar der ingen Vind eller Strøm er, i det hele og store blive, hvor den er, og kun hoppe op og ned, og en Smule frem og tilbage sammen med det omgivende Vand. Bølgerne forekomme os dog at bevæge sig fremad, og, naar de ere store nok, regnet fra den ene Kam til den næste, endda med meget stor Fart; men da vi saa, at en lille Genstand forblev, omtrent hvor den var, maa vi komme til den Slutning, at det kun er Formen af Bølgerne, som gaar frem i Rummet, medens Vandet selv i det væsentlige bliver liggende. Betragter man nu en stor og tydelig markeret Bølge, vil man se, at Formen, tegnet op som et Snit paa tværs af Bølgekammene, ser ud som vist paa Fig. 185. En saadan Linie kaldes en Tro- choide, og man lægger Mærke til, at Bølgekammen er betydelig mere skarp end Bølgedalen. Idet nu Bølge- formen farer frem forbi et bestemt Punkt, skifter Vand- fladen ved dette Punkt hele Tiden Retning, og vi saa før, at et stift Skib viste en stærk Tendens til altid at holde sig med sin Midterlinie vinkelret paa Vandfladen. Naar denne i Bølgegang stedse skifter Retning, vil et saadant Skib altsaa ikke bestille andet end af bedste Evne at følge med Vandfladen i dens Bevægelser, og Følgen bliver, at et saadant Skib kan være særdeles ubehageligt at være om Bord i. Navnlig har man det ubehageligt om Bord, naar den Takt, i hvilken Skibet helst vil slingre, altsaa f. Eks. 10