Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SKIBET. 293 Svingninger i Minuttet, stemmer med det Antal Bølge- kamme, som træffer Skibet i Minuttet; i saa Tilfælde kan meget store Krængninger til Siden fremkomme, idet Virkningen er en lignende som den, man faar, naar man skubber til en Gynge, hver Gang den er i Yder- stillingen. En enkelt Mand, som staar med det ene Ben paa et Bolværk og det andet paa et forholdsvis stort Skib, kan let faa det til at rulle en hel Del, blot ved, hver Gang det bevæger sig nedad ved hans Side, at træde om Bord, og, naar det gaar opad, træde i Land; han holder altsaa Takt med Skibet under dets Bevægelser, og hvis Bølgerne paa lignende Maade holde Takt med det, kan man selv af lave Bølger faa frembragt store Rul- ninger. Et Skib med ringe Stivhed har kun liden Tendens til at stille sin Midterlinie vinkelret paa Vandoverfladen, og det bryder sig derfor mindre om at følge denne under Retningsforandringerne. Skibe med ringe Metacenterhøjde ere derfor som oftest roligere i Søen end Skibe med stor Metacenterhøjde. Man har saaledes for Kreaturtransport- skibe, som særlig bør være rolige i deres Bevægelser, valgt den saa lille som 10 Tommer. Maaden, hvorpaa Lasten stuves, har meget at sige med Hensyn til Skibets Behagelighed, da Skibets og Lad- ningens fælles Tyngdepunkts Beliggenhed væsentligt paa- virkes af, hvor man anbringer Ladningen. Har man f. Eks. tunge Sager, som ikke fylde meget i Skibet, bør man almindeligvis ikke lægge dem alle ned i Bunden af Skibet, da det i saa Fald som Regel vil komme til at rulle ganske urimeligt; G er i dette Tilfælde sunket for langt ned under M. Et bekendt Eksempel herpaa er Nikkel- malmen, som hentes i Ny-Caledonien; den er meget tung, °g en Del af Ladningen maa som Regel anbringes oppe paa et af Mellemdækkene, i nogle Tilfælde har man endog