Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

SKIBET. 295 Vægt, som Skibet kan bære, naar det flyder paa sit dybeste tilladte Lastemærke; dette er det for Købmand og Reder væsentligste Maal. 3) maales Skibe ved de saakaldte Registertons, som efter visse Regler betegner Skibets til Ladning anvendelige, indvendige Rumfang, idet 100 engl. Kubikfod sættes = 1 Ton, og Skibets to- tale indvendige Rumfang benævnes Brutto Register Tons, hvoraf man, ved at fradrage de til Skibets Betjening og Fremdrivning nødvendige Rum faar Skibets Netto Register Tonnage, hvoraf der svares Afgifter i Havne, Kanaler o. lign. Til Sammenligning af forskellige Kapsejlere bruger man at maale dem i saakaldte Yachttons, som opstaa ved at kombinere visse Maal og Hoveddimensioner, tagne fra vedkommende Fartøj. Drivkræfter. Fra ældgammel Tid har man drevet Skibene fremad ved at ro med Aarer, ved at benytte Vindens Tryk paa Sejlene, og ved at slæbe dem fremad langs Floder og Kanaler, baade ved Trækdyr og Men- nesker. Det er først i vort Aarhundrede, at man i Damp- maskinen fik et Fremdrivningsmiddel, som tillader at føre Skibene med langt større Fart og Regelmæssighed over Vandet end tidligere. Man anvender Dampmaskinen til at dreje et eller andet Apparat rundt, hvilket atter sender noget af det omkring Skibet flydende Vand agterud med stor Kraft. Enkelte Steder, f. Eks. i Floden Elben, har man en milelang Kæde liggende i Midten af Flod- sengen; man har saa om Bord i Dampskibet en Tromle, over hvilken denne Kæde, efter at være kommen ind over Forenden af Skibet, løber en Gang rundt. Der er Tænder paa Tromlen, som drejes af Dampmaskinen, og Kæden hales paa denne Maade stadig ind og slippes derpaa ud over Agterenden af Skibet og ned i Floden igen. Maskinen kan paa denne Maade hale baade Dampskibet og en lang Række Pramme op ad Floden. Endelig har man, navnlig