Hverdagsfysik
Fra Kompasset til Kakkelovnen

296 SKIBET. i de senere Aar, anvendt Elektriciteten til ved Hjælp af Motorer at dreje lignende Fremdrivningsapparater, som man har i Dampskibe; de forsynes da med Strøm fra Akkumulatorer. Det er dog kun til mindre Fartøjer, at man har brugt denne Maade at komme frem paa. Vandets Modstand. Vi skulle nu lidt nærmere se paa, hvad der sker, naar et Skib drives fremad gennem Vandet. Dette gør Modstand mod Bevægelsen, og Modstanden kan føres tilbage til forskellige bestemte Aarsager. 1) river Skibets Overflade, under Farten gennem Vandet, de nærmeste Vanddele med sig og danner en Mængde smaa Hvirvler, som efterhaanden drive agter- efter og gaa helt bort fra Skibet, idet de danne det saa- kaldte Kølvand. Den stadige Dannelse af disse Hvirvler medfører et stadigt Forbrug af Arbejde, som bliver større, jo mere ru og ujævn Bunden af Skibet er; derfor maa Jern- og Staalskibe engang imellem skrabes og males, og Træskibe giver man ofte en Forhudning af tynde Kobber- plader, som ganske af sig selv bevirke Rensningen, ved at de gradvis skalle af, og med Skallen følger da det Sø- græs, de Muslinger og lignende, som have sat sig fast paa Skibsbunden og gjort den ujævn. Man kan kun med største Forsigtighed indlade sig paa at forhude Jern- eller Staalskibe med Kobberplader, da man derved risikerer at bygge sig et uhyre stort galvanisk Element, som bestaar af Jernet, Kobberet og Søvandet; her vil man faa Jernet tæret bort i ganske kort Tid, naar man ikke har de 2 Metaller godt isolerede fra hverandre. Dette opnaar man i de Tilfælde, hvor det er nødvendigt at kobberforhude et Jernskib, ved at lægge 1 eller 2 Lag Planker uden paa Jernet og spigre Kobberet fast paa dette Trælag. Man opnaar kun den heldige afskallende Virkning med Kobber; umalet Jern eller Staal ruster blot i Søvand, og Bevoks- ningen bliver hængende i Rusten, uden at skalle af. Den